Erhvervsuddannelser har lav prestige

"Det største problem, som undersøgelsen har vist, er erhvervsskolernes problemer med at rekruttere fagligt stærke elever. Det betyder, at erhvervsskolerne ikke kan udgøre et reelt alternativ til de gymnasiale uddannelser", siger forskningsleder, ph.d. Noemi Katznelson, på Undervisningsministeriets hjemmeside.

Kun 2 procent af de unge med et karaktergennemsnit over 9 søger ind på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse.

Langt flertallet af de unge fortsætter i 10. klasse eller på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Men der er en meget lille gruppe, som ikke kan finde den rette hylde efter 9. klasse. Der er brug for at tænke i alternative og kvalificerende uddannelsestilbud, der kan appellere til og fastholde de unge, der har svært ved at finde sig til rette i de eksisterende uddannelsestilbud i det ordinære uddannelsessystem, hedder det i rapporten 'Unges vej mod ungdomsuddannelserne'.

Hertil kommer muligheden for professionelle støttepersoner, der kan følge den enkelte unge på tværs af forskellige uddannelser og forløb. Rapporten har fået De Radikales uddannelsesordfører Margrethe Vestager til at pege på Den fri Ungdomsuddannelse, der blev nedlagt i 2001:

"Siden har vi manglet at kunne give den gruppe af unge, som ikke kan se sig selv andre steder, en mulighed. Det er fx gennem den fri ungdomsuddannelse, at de bogligt svage unge - eller kreativt dygtige unge - kan få en uddannelse med arbejdsmarkedsperspektiv. Det er politikernes ansvar, at der også er en mulighed for den gruppe unge".

Undervisningsministeriet har fulgt rapportens tilblivelse og har inddraget flere af anbefalingerne i de nye lovforslag om 10. klasse og vejledning. Ifølge ministeriet indføres obligatoriske introduktionskurser til ungdomsuddannelserne fra i 8. klasse, fordi undersøgelsen har vist, at præsentationskurser og brobygningsforløb er den bedste vejledningsaktivitet, når det gælder om at forberede de unge på valget af ungdomsuddannelse. Derudover følges anbefalingen om en mentor, som skal støtte unge, der mangler voksenkontakt i overgangen til ungdomsuddannelserne.

Også i arbejdet med lovforslaget om 10. klasse har man haft glæde af anbefalingerne i rapporten. Lovforslaget indebærer, at 10. klasse i højere grad skal tilrettelægges med udgangspunkt i den enkeltes behov for afklaring i valget af ungdomsuddannelse og behov for faglig supplering i de enkelte fag.