Erhvervsskoler skal kunne tilbyde undervisning i 10. klasse

Med forslaget vil undervisningsminister Tina Nedergaard (V) sikre en endnu bedre overgang til ungdomsuddannelserne for "skoletrætte, utilpassede unge med svage faglige forudsætninger og med svag motivation for skolegang", som det hedder i bemærkningerne.

Forslaget er en del af aftalen "Flere unge i uddannelse og job" fra november 2009 og er todelt:

1. Kommunalbestyrelsen kan indgå overenskomst med en erhvervsskole om, at den står for 10. klasse og underviser eleverne på institutionen. Formålet er, at 10. klasse bliver en naturlig overgang til en ungdomsuddannelse for de unge.

2. Kommunalbestyrelsen kan i samarbejde med en erhvervsskole tilbyde et 10. klasseforløb, der sættes sammen af først 20 uger i folkeskolen eller den kommunale ungdomsskole og dernæst 20 uger på erhvervsskolens grundforløb. Forløbet tillader, at eleverne kan vente med at aflægge folkeskolens prøver til efter de 20 uger i erhvervsuddannelsen.

Forslaget er uden logik

Lovforslaget har været i høring, og langt de fleste organisationer er positivt stemt. Men ikke Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark, der har svært ved at se logikken i, at elever først er 20 uger i 10. klasse og dernæst 20 uger på en erhvervsskole.

"Vi er enige i målsætningen om, at 10. klasse skal ses som begyndelsen på en ungdomsuddannelse, men vi tror ikke på, at dette forslag løser problemet med frafald på erhvervsskolerne. Frafaldet skyldes manglende voksne til at tage hånd om eleverne, og en dygtig håndværker er ikke nødvendigvis en god pædagog. Når vores elever kommer fra brobygning, er mange skræmt af den måde, der er blevet talt til dem på", siger Henning Rasmussen, der er leder af 10. klassecentret i Slagelse og formand for 10. klasseskolerne.

Han ser hellere, at man genindfører den fleksible brobygning, hvor eleverne i købet af året kunne veksle mellem undervisning på en 10. klasseskole og på en erhvervsskole.

"Det gav eleverne en tryg base på deres 10. klasseskole, men den ordning stoppede, da Bertel Haarder skar brobygningen ned til max 25 skoledage om året", siger Henning Rasmussen.

Frafaldet sker på erhvervsskolerne

Landsforeningen ser heller ikke den store fordel i at lade erhvervsskoler tilbyde ordinære 10. klasser.

"Vi har svært ved at se, at det skulle være en yderligere hjælp. Mindst 95 procent af vores elever går i gang med en ungdomsuddannelse, så vi løser vores del af opgaven, mens frafaldet sker på erhvervsskolerne. Lovforslaget indeholder en meget stereotyp beskrivelse af målgruppen, men unge bliver ikke mindre skoletrætte af at komme på en erhvervsuddannelse", siger Henning Rasmussen.

Han peger på, at det handler om at styrke de unges selvværd og selvtillid og afviser, at hans modstand mod lovforslaget skyldes brødnid.

"Vores fokus er at varetage de unges interesser", siger 10. klasseskolernes formand.

Også Ungdomsskolernes Udviklingscenter peger på, at lovforslagets målgruppe til en ordinær 10. klasse på erhvervsskoler specifikt har brug for noget andet og mere end det miljø og den type undervisning, erhvervsskolerne tilbyder.

"Det handler for eksempel om massiv lærerstøtte, udvidet lektiehjælp, udvidet vejledning, mentorstøtte og et uddannelsesmiljø, som i særlig grad og udstrækning tager højde for elevernes manglende motivation og svagere faglige forudsætninger", skriver centerleder Ejnar Bo Pedersen i sit høringssvar.

Elever har stadig krav på et tilbud i folkeskolen

Står det til Tina Nedergaard, træder forslaget i kraft til august. Men eleverne vil fortsat have et retskrav på at gå i 10. klasse i folkeskolen, så det tilbud skal kommunerne fortsat stille til rådighed.

Det er af afgørende betydning, bemærker DLF i sit høringssvar. DLF peger også på, at hvis en kommune indgår overenskomst med en erhvervsskole om et 10. klasseforløb, så skal det sikres, at underviserne lever op til de uddannelsesmæssige forudsætninger, der skal til for at føre elever til prøve efter 10. klasse.