Erfaringer med unge og alkohol efterlyses

Efter at have skrevet to bøger til unge om alkohol, grundbogen 'Drik nu ordentligt!' og brugsbogen 'Festen hos Marlene', er Jens-Emil Nielsen nu i gang med en ny bog med arbejdstitlen: 'Unge, fester og alkohol - bogen til forældre, klasselærere, klubpædagoger og andre voksne omkring den unge'.

I den forbindelse efterlyser Jens-Emil Nielsen erfaringer fra lærere, der dels har undervist unge (fra 8. klasse og opefter) i emnet alkohol, dels i praksis er gået ind og har diskuteret eller skabt rammer om fester med alkohol. Både gode og dårlige erfaringer har interesse.

Erfaringerne kan skrives og sendes til Jens-Emil Nielsen, Forlaget Her&Nu, Stockflethsvej 36, 2000 Frederiksberg. Intet materiale bliver brugt uden godkendelse.