Internationalt skattesnyderi, global opvarmning og flygtninge fra syd. Europa står overfor store enorme udfordringer, hvilket får flere til at betegne det kommende Europaparlamentsvalg den 23.-26. maj som det vigtigste i en generation. Parlamentet har fået mere magt og kommer til at få afgørende indflydelse på, hvordan EU kommer til at udvikle sig.
På to konferencer i januar vil det politisk neutrale oplysningsforbund DEO hjælpe dig med at omsætte disse temaer til undervisning. Oplægsholderne er blandt andre tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard og flere kandidater til Europaparlamentet.
Gør EU-stoffet konkret, så bliver det også spændende
Deltagerne får også en række undervisningsmaterialer med hjem, heriblandt Lærerens guide til EU-valget og Rollespil om EU-valget.
Konferencerne finder sted tirsdag den 22. januar på Københavns Professionshøjskole og tirsdag den 29. januar på Dokk1 i Aarhus.
Er du klar til EU-valget?
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.