Ensstemmighed om skolens rolle i integrationen

Selve det omdiskuterede politikpapir "Fællesskabets skole i et multietnisk samfund", hvoraf forslaget om at lade kristendomsfaget skifte navn til religion fremgår, blev ikke vedtaget af kongressen. Men papiret er alligevel foreningens politik. Denne manøvre skyldes, at der var kritik, blandt andet fra Miam Bech Nygaard, Århus, af, at der ikke havde været tid nok til debat om papiret:

"Vi har lige behandlet et Udviklingsprojekt om, at vi skal have medlemmernes holdning med, når vi vedtager en politik. Så kan vi da ikke en time senere vedtage en politik uden at have medlemmerne med", sagde hun.

Og selvom der før udarbejdelsen af politikpapiret har været holdt en konference og en række møder rundt om i landet, var hovedstyrelsen forstående over for det synspunkt. En ensstemmig kongres vedtog at igangsætte en medlemsdebat med udgangspunkt i "Fællesskabets skole i et multietnisk samfund". Da hovedstyrelsen står enig bag papiret, er papiret gældende politik for foreningen, fordi hovedstyrelsen jo tegner foreningens politik. Dermed undgik man den situation, som bl.a. John Jensen, Ballerup, advarede imod:

"Vi har et problem, hvis vi står splittet om noget, som er så grundlæggende som undervisningen af de tosprogede børn i folkeskolen. Vi kan være splittet om mange ting, men ikke vores værdigrundlag."

Kun på et enkelt punkt var der kritik af resolutionsforslagets indhold. Holger Jacobsen, Kolding Lærerkreds, brød sig ikke om, at der stod, at tosprogede børn og forældre må ændre de dele af deres kultur, der ikke forenelige med folkeskolens formål og værdigrundlag.

Han sagde, at han aldrig er stødt på sådanne kulturer og ville nødig stiles det ansvar for den sætning. Formanden for pædagogisk udvalg Jørgen Stampe nævnede som eksempel blandt andet patriarkalske kulturer, hvor man ikke ønsker at piger skal have en uddannelse. Holger Jaobsens ændringsforslag fik kun få stemmer.