Ensomme har brug for lærerens hjælp

"Ensomme unge gemmer sig. Ensomhed er et bevis på, at man ikke er noget værd, så de skammer sig. Når den unge ikke bliver kontaktet, ikke bliver inviteret med til fest og ikke bliver mødt af et 'Vil du med?', viser det, at man er not", sagde ungdomspsykologen Ida Koch i denne uge på en konference i Århus om ensomme unge.

Ida Koch har arbejdet med udsatte unge og større børn i over 25 år og er ansat i skole- og behandlingstilbudet Den Gule Flyver på Nørrebro i København. Desuden er hun forfatter, foredragsholder og vikar for Tine Bryld i ungdomsprogrammet Tværs.

Ikke alene har ensomme unge ikke nogen at være sammen med. Det betyder også, at der er mange ting, de reelt ikke kan foretage sig.

"Det kræver mod at gå på café, på diskotek eller i biografen uden at have nogen at følges med. Der står 'ensom' i panden på én, når man kommer alene. Unge ensomme har heller ingen at dele deres oplevelser, tanker og overvejelser med. De må gå med deres problemer alene", sagde Ida Koch.

Ensomhed fører til dårlig trivsel i skolen

Lærere og pædagoger skal lægge mærke til unge, der er triste og holder sig udenfor, opfordrede hun. Elever, der ikke vil deltage og ikke rigtigt har lyst til noget.

"De tuller typisk rundt for sig selv og går hjem, når andre går ud. Dem skal lærerne huske, og det er noget af en opgave, for de ensomme trækker ikke opmærksomhed til sig ved at larme. Det er lettere at få øje på børn og unge, der reagerer udadvendt. Det er naturligt. Hvis der bliver smadret et glas over i hjørnet, vender vi os også efter lyden", sagde Ida Koch.

Ensomhed belaster den unges psykiske og fysiske sundhed og fører til dårlig trivsel i skolen.

"Når den unge kommer ind i klassen mandag morgen, kværner de andre løs om, hvem de har scoret til festen i weekenden. Ingen kontakter den ensomme, og når det bliver for smertefuldt, er det lettere at blive væk fra skole. Forsømmelse forstærker ensomheden og forringer indlæringen", sagde Ida Koch.

Det er aldrig den ensommes egen skyld

Ensomme oplever det som deres egen skyld, at de ikke har nogen venner eller en kæreste. Men det er aldrig deres egen skyld.

"De har et medansvar for at blive holdt fast i deres ensomhed, men de kommer ikke med et skilt, hvor der står: 'Hjælp mig, jeg er ensom'. Vi skal gøre arbejdet for dem", sagde Ida Koch.

Mange ensomme foregiver at have venner uden for skolen ved at stå i et hjørne og føre fiktive telefonsamtaler. Andre færdes faktisk sammen med andre. Mange kender til dem. Men ingen kender dem.

"Lærere kan lægge mærke til de ensomme i skolegården og i klassen ved at se efter dem, der ikke taler eller leger med nogen, og som aldrig bliver valgt, når der skal laves hold eller gruppearbejde. Dem, som bliver afvist, og som de andre i klassen griner ad. Dem, som ikke ved, hvad de skal sige, når de bliver spurgt", sagde Ida Koch.

Dernæst skal lærerne handle på deres iagttagelser.

"Drop berøringsangsten. Hvis du er bekymret for et barn, så vis det. Sig til barnet, at du har lagt mærke til. Det kan godt være, barnet ikke har lyst til at tale med dig - i hvert fald ikke lige nu - men du har vist, at du ser barnet, og måske kommer han til dig senere. Ellers må du henvise ham til en anden. Lærere skal blande sig, men på den varsomme, anstændige måde", sagde Ida Koch.

Den unge skal selv handle

Ensomme unge er ikke vant til at føre en dialog. De mangler ord og bliver utrygge ved at tale med læreren. De er undvigende og har negative forventninger til både voksne og jævnaldrende.

"Det er vigtigt at undersøge resurserne i barnets netværk. Spørg ind til, hvem han kender, hvor mange han kender, og om han kender nogle bedre end andre. Men pas på, for ensomme svarer let, at de kender i hundredvis, eller at de har tre gode veninder. Men de har måske kun haft dem i en uge", sagde Ida Koch.

Man kan ikke øve sig i sociale relationer i enrum, men samtaler kan hjælpe de unge med at sætte ord på deres erfaringer og oplevelser.

"Det er de ikke vant til. Derfor er det vigtigt, at de oplever læreren som et engageret menneske, der vil dem. Det motiverer de unge til selv at handle. For det er de unge, der skal handle".

Men først skal de forstå deres egne historier, så de kan skelne mellem deres egen ansvarlighed, og hvad der ikke har med dem at gøre.

"Læreren skal udfordre deres negative forventninger. De synes måske selv, de gør alt muligt for at få venner, men reelt gør de det modsatte ved at sidde med siden til med korslagte arme og virke alt andet end imødekommende. Det skal man afspejle, så de unge kan se, at de selv har et ansvar", sagde Ida Koch.

Giv den ensomme små opgaver

Det tager tid at udvide ensommes syn på sig selv. Men det springende punkt kommer, når de skal overføre deres erfaringer til handling,

"Vi voksne kan ikke skaffe dem venner. De skal selv afprøve erfaringerne fra øverummet i det virkelige liv. Men vi kan hjælpe dem på vej med små opgaver. Én skal måske række hånden op en gang om dagen. En anden kan lukke øjnene og tænke på pigerne i klassen: Ligner de alle sammen modeller? Har alle en kæreste? Er alle glade og lykkelige? Det er de næppe, og det kan den ensomme spejle sig i" sagde Ida Koch.