Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ens for alle

Undervisningsministeriet har planer om et nationalt kvalitetsstyringsprojekt

Stig Jonstrup
Start debatten
22. februar 1996, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Kvaliteten i den danske folkeskole skal kunne dokumenteres på nationalt niveau. Derfor sætter Undervisningsministeriet gang i et projekt, der skal organisere en central, national kvalitetsvurdering af folkeskolen.

Folkeskolen nr. 08 1996

I ministeriet er udgangspunktet, at den lokale forankring skal sætte kvaliteten i forhold til de behov og forventninger, der knytter sig til den lokale skole.

- Folkeskolens opgave skal defineres ud fra folkeskolens formål, vejledende læseplaner, de centrale kundskabs- og færdighedsområder, undervisningsvejledninger og lokale målsætninger, forklarer undervisningskonsulent Birte Kjær.

Undervisningsministeriet ønsker at være i front med udviklingen af redskaber, der kan styre kvalitetsudviklingen og evaluere eller måle resultaterne. Dermed imødekommer ministeriet også et ønske fra Kommunernes Landsforening, der i et internt notat erkender, at kommunerne ikke har redskaber til at sikre kvaliteten.

I ministeriet kan man godt forestille sig elementer af centralt fastsatte prøver eller lignende til lokalt brug.

- Kan du også forestille dig et centralt styret inspektørkorps?

- Lige nu kan jeg forestille mig alt, men et inspektørkorps i Undervisningsministeriets regi, der kommer på uanmeldte besøg, som det kendes fra andre lande, tror jeg ikke på, siger Birte Kjær.

Hun tilføjer, at den nationale kvalitetsstyring ikke nødvendigvis skal udgå fra Undervisningsministeriet. Den kunne lige så vel være en selvejende, uafhængig institution.

Kvalitet og ressourcer

Som en del af den centrale kvalitetsstyring indgår at opbygge en vidensbank, så undervisningsministeren hurtigt kan få et overblik over forskellige forsøg med at måle kvaliteten.

- En central kvalitetsstyring betyder, at skolerne bliver hjulpet på samme præmisser, hvilket gør, at projekterne kan sammenlignes skolerne imellem, siger Birte Kjær.

Hun mener, det er en stor fordel, at der udvikles en dansk model, så man får defineret, hvad der er kvaliteten i den danske folkeskole. Desuden slipper man for at blive målt med redskaber, der er udviklet til andre skolesystemer.

- Vi bliver nødt til at kunne dokumentere kvaliteten i folkeskolen, og om skolerne når de mål, de sætter sig, set i forhold til de ressourcer, folkeskolen får, siger Birte Kjær.

Når Undervisningsministeriet er færdig med at formulere den endelige målsætning, skal opgaven udbydes i EU-licitation. sjon

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ens for alle

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS