Denne bog er ikke en klassiker. Forfatteren er jo ikke død, og det er også bare en letlæst ungdomsroman. Bogen blev udgivet første gang i 1991 og er af anmeldere og andre kompetente smagsdommere allerede blevet rost som et kunstværk, der på nuanceret og autentisk vis beskriver unges identitetsudvikling og følelser. Den giver associationer i retning af værker fra tidligere epoker som "Forbandede ungdom" og "Rend mig i traditionerne".
Trods denne lighed er bogen stadig aktuel. Jeg synes, den er rystende læsning. Den er en fremragende skildring af et følsomt gemyt, der i sin mangel på kontakt med andre mennesker - især hovedpersonens evigglade, overfladiske mor - visualiserer sit behov for varme og kontakt ud i en fantasifigur "Englebarnet", som til sidst bliver helt virkelig for hovedpersonen i det sygelige univers, hans isolation tvinger ham ind i.
Ved læsning af og arbejde med denne roman er der mulighed for at diskutere de psykisk sårbare og svage unges tilværelse i dag. De knuses let i en verden, hvor koldt manipulerende individualisme spiller en stor rolle, hvis man vil have succes på uddannelsessteder og arbejdspladser. Men der skal også være plads til dem.
Samtidig kan bogen gennemgås i dansktimerne på 7.-10. klassetrin som et litterært kunstværk, som kan læses umiddelbart uden litteraturhistoriske introduktioner og fodnoter.
Englebarnet
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.