Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Engelsk skal leges ind

Dansk Industri ønsker en folkeskole, der kan måle sig internationalt

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
5. oktober 2000, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det skal ikke først være, når man får studenterhuen på hovedet, at man kan engelsk nok til at begå sig på et globalt arbejdsmarked - i fremtiden skal også smeden og maskinarbejderen kunne kommunikere frit og utvunget på engelsk. Derfor lægger arbejdsgiverforeningen Dansk Industri i et nyt udspil op til, at man indfører engelsk allerede i 1. klasse i den danske folkeskole. Samtidig lægger Dansk Industri vægt på, at man hele tiden følger med i, om dansk folkeskole kan måle sig i den globale konkurrence.

Folkeskolen nr. 40 2000

'Jeg synes ikke, det giver mening at lave benchmarking mellem folkeskolerne i Rødby og Århus - det giver da langt mere mening at måle i forhold til andre lande', siger konsulent i Dansk Industri, Stina Vrang Elias.

'Men arbejder jo med en kvalitetsindikatormodel, hvor man måler både på de faglige kvalifikationer og på for eksempel skole-hjem-samarbejde og demokratiske kompetencer, og vi er helt bevidste om, at folkeskolen ikke kun skal tjene vores formål - de almene og de faglige kompetencer er afhængige af hinanden', understreger Stina Vrang Elias.

Ønsket om at indføre engelsk fra 1. klasse handler ifølge hende heller ikke om, at børnene skal lære to skriftsprog samtidig, når de kommer i skole. Samtidig med at de lærer at læse og skrive dansk, skal engelsk i høj grad leges ind.

'Vi forestiller os, at engelsk kan indgå i nogle af de andre fag, for eksempel ved at man bruger Internet'.

Dansk Industri er heller ikke holdt op med at mene, at arbejdsstyrken er for dårlig til tysk. Tværtimod kunne Stina Vrang Elias sagtens forestille sig, at hvis børn begynder at lære engelsk i 1. klasse, så er de også klar til at begynde på tysk nogle år tidligere end i dag.

'Så kunne tysk blive første egentlige fremmedsprog og engelsk en form for andet modersmål', siger hun.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Engelsk skal leges ind

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS