Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Endnu en muslimsk friskole frataget tilskud

Undervisningsministeriet har i dag besluttet at lukke for statstilskuddet til den muslimske friskole Æraskolen i Odense. Flere års intensivt tilsyn viser, at der på skolen stort set ikke undervises i naturfag, idræt eller seksualundervisning.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
31. maj 2002, kl. 17:10

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Undervisningsministeriet har holdt intenst øje med Æraskolen siden et tilsynsbesøg i december 2000. Efter dette besøg bad ministeriet Odense Kommune skærpe sit tilsyn med Æraskolen, og på baggrund af rapporterne fra Odense Kommune og skolens egne tilbagemeldinger vurderer ministeriet ikke, at den undervisning, de 82 elever modtager, står mål med den, der tilbydes i folkeskolen.

folkeskolen.dk den 8. marts 2002

"Ministeriet finder, at undervisningen ikke er tilrettelagt med en faglig bredde, der sikrer, at skolens samlede undervisningstilbud giver eleverne de samme muligheder for en alsidig personlig udvikling og kundskabstilegnelse, som hvis de havde gået i folkeskolen. Ud fra en faglig og pædagogisk helhedsvurdering foregår undervisningen ikke på et tilstrækkeligt kvalificeret niveau", skriver ministeriet i sin begrundelse for at indrrage tilskuddet på tre millioner kr. årligt.

Der foregår ikke systematisk undervisning i fagene natur/teknik, biologi og fysik, og den smule undervisning, eleverne får i naturfag, vurderes som fagligt og pædagogisk helt ukvalificeret. Idrætsundervisningen har efter ministeriets vurdering ikke meget med idræt at gøre, og håndarbejde, sløjd, hjemkundskab samt sundheds-og seksualundervisning synes slet ikke at indgå i undervisningen på Odense-skolen. Den mister sit tilskud ved skoleårets udgang.

"Vi har i Danmark en fin tradition med friskoler. Den skal vi holde fast i. Men det kræver, at friskolerne tilbyder eleverne en undervisning, der står mål med folkeskolens. Det gør de fleste da også, men vi har måttet konstatere, at det ikke er tilfældet med Æraskolen i Odense. Og så er vi af hensyn til børnene nødt til at fratage skolen statstilskuddet", siger undervisningsminister Ulla Tørnæs.

I marts lukkede ministeriet for tilskuddet til Ibn-Sina Skolen i København.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Endnu en muslimsk friskole frataget tilskud

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS