Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

En ny uddannelse trækker ikke fra

Erfaring tæller ikke altid med på plussiden, og nyuddannede kommer ikke bagerst i køen, mener to skoleledere, der søger nye medarbejdere.

Jan Kaare
Start debatten
18. maj 2010, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

En af vandrehistorierne om rekruttering på arbejdsmarkedet går på, at arbejdsgivere foretrækker at ansætte nyuddannede medarbejdere med mange års erfaring. Lærerjob i folkeskolen er øjensynligt en undtagelse, for der er langt fra enighed om, at undervisningserfaring er et af de vigtigste parametre, når der skal ansættes nye på en skole. »Det er ikke afgørende, om en ansøger kommer direkte fra seminariet eller har været på arbejdsmarkedet i kortere eller længere tid. Vi ansætter den bedst egnede, og i den sammenhæng er der flere forhold, der spiller ind«, siger Henning Nielsen, der er viceskoleinspektør på Auning Skole, der ligger på Norddjursland.. Skolen er netop ved at ansætte nye lærere. Ifølge Henning Nielsen kan det lige så godt være nyuddannede som lærere, der kommer fra andet job. »Hvis de faglige kvalifikationer er ens, er der flere omstændigheder, som vi ser på, før beslutningen træffes. De personlige egenskaber er vigtige, og det er samme er det, at vedkommende passer ind i skolens kultur. Selvfølgelig kan det spille en rolle, om en ansøger har undervisningserfaring, men det er meget sjældent afgørende«. Skolen har i de senere år ansat mange nyuddannede lærere. For at tiltrække dem har skolen en tutorordning, hvor der er afsat 40 timer det første år til ekstra forberedelse. »Det gør vi for at tiltrække nyuddannede, men under alle omstændigheder spiller det personlige indtryk i forbindelse med ansættelsessamtalen en større rolle end hvornår læreruddannelsen er erhvervet«, siger viceskoleinspektøren. Skoleleder Kirsten Kongsgård Nielsen, Egebjerg Skole i Odsherred, tillægger heller ikke erfaring den store rolle. Skolen søger en ny lærer, og vedkommende kan lige så godt have en splinterny som en godt brugt læreruddannelse. »Det samlede indtryk er afgørende«, siger Kirsten Kongsgård Nielsen. »Helt grundlæggende er de faglige kvalifikationer, og om vedkommende passer ind i samarbejdskulturen. Vi er en lille skole, hvor den enkelte er en stor del af helheden. Derfor er teamarbejde og deltagelse i fællesskab alfa og omega«. Hun mener, at erfaring både kan lægge til og trække fra. »Erfaring kan være fin, men den tæller kun på plussiden, hvis ansøgeren har evnen til at se på sig selv og er parat til at diskutere sit arbejde og sin undervisning. De egenskaber kan en nyuddannet lærer sagtens have«, siger skolelederen.

Folkeskolen nr. 13 2010

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

En ny uddannelse trækker ikke fra

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS