En mundtlig prøve vil også blive en belastning

"Vi bruger meget energi på at forberede eleverne på at skrive en faglig tekst. Jeg testede historieprøven på min niendeklasse, og der kunne jeg se, at vi skal have trænet eleverne i at bruge faglige begreber. Det har vi ikke trænet før, fordi det hidtil har været mundtlige fag", fortæller hun.

Lene Rasmussen er i tvivl om, om eleverne vil blive godt nok klædt på til prøven, og hun er ked af, at lærerne skal bruge tiden på at træne eleverne i skriftlighed i stedet for at koncentrere sig om det faglige.

"Vi har jo kun en ugentlig time i historie og i samfundsfag, så det kan blive svært at nå det, man skal fagligt. Samtidig skal de måles efter Fælles Mål, som de ikke er blevet undervist efter gennem hele deres skolegang".

For sent med en mundtlig prøve

DLF's formand har netop opfordret til et møde KL og undervisningsministeren for at finde en løsning, som kan gøre i det mindste de humanistiske prøver mundtlige allerede i år.

På længere sigt er Lene Rasmussen ikke i tvivl om, at prøverne bør være mundtlige, blandt andet fordi de skriftlige prøvers spørgsmål bliver stillet centralt og ikke kan tage hensyn til, at eleverne ikke har en centralt fastsat læseplan. Men så langt henne i skoleåret vækker udsigten til en mundtlig prøve ikke udelt begejstring.

"Personligt ville jeg gerne have, at det bliver en mundtlig prøve i år, men jeg tror da nok, at det vil være frygteligt for nogle af mine kolleger, hvis prøven pludselig bliver mundtlig alligevel" siger hun.

Lene Rasmussen forklarer, at der mange steder fortsat undervises af lærere, som ikke har historie og samfundsfag som linjefag. De lærere får meget svært ved at tage eleverne til afgangsprøve.

"Det er hårdt for dem med afgangsprøve i det hele taget, men de vil få ekstra svært ved at lave eksamensspørgsmål og en samtale til en mundtlig prøve så sent. Og mange lærere har brugt en masse energi på, hvordan man lærer eleverne at lave en skriftlig opgave".