Bachelorprojekt

En mere legende tilgang til tysk vil gavne mange elever

Anne Sophie Hougaard Jensen og Louise Leth Jensen er indstillet til Lærerprofession.dk for deres bachelorprojekt om, hvordan en legende tilgang til faget kan være med til at øge elevernes deltagelsesmuligheder i tysk undervisningen.

Lektor på læreruddannelsen ved VIA UC i Silkeborg Karen Wobeser har indstillet Anne Sophie Hougaard Jensen og Louise Leth Jensen til Lærerprofession.dk for deres bachelorprojekt med begrundelsen:

"Ved hjælp af et gennemarbejdet undersøgelsesdesign og grundige observationsmetoder belyses sammenhængen mellem elevernes mundtlige deltagelsesmuligheder og legen som didaktisk værktøj. Gennem aktionslæring undersøges legens potentiale og begrænsninger samt hvordan legens faglige udbytte kan øges ved hjælp af forskellige stilladsfunktioner. Gennem praksis samt lærer- og elevudsagn tydeliggøres det, hvordan en legende undervisning kan give mere plads til mundtlighed og hvordan legen kan øge sprogmod og sproglyst. Opgaven er dermed et kvalificeret bidrag i debatten om behovet for en sprogdidaktisk udvikling."

I projektet undersøges der, i hvilken grad man ved hjælp af en legende tilgang, kan tilrettelægge en differentieret tyskundervisning i 7. klasse, der styrker elevernes mundtlighed, og øger deres deltagelsesmuligheder.

Hent projektet her:

En legende tilgang med fokus på mundtlighed og deltagelse i tyskundervisningen