En lærer kan tjene 3,74 millioner på at blive skoleleder

"Det er åbenbart ikke gulerod nok, for der er i hvert fald ikke ret meget run på jobbet som skoleleder. Vi har stadig alt for mange genopslag og alt for mange skolelederjob, hvor der kun er ganske få ansøgere", siger Anders Balle.

Han er sikker på, at det ville gøre en forskel, hvis lønforskellen var større.

"Der er selvfølgelig også andre ting, der motiverer. Det lederne selv siger er vigtigst for deres jobtilfredshed er et godt ledelsesteam og dygtige medarbejdere. Men det er er noget, andet når man står og skal søge et lederjob. Der ved vi faktisk ikke præcis, hvad der motiverer, men jeg er ikke i tvivl om, at lønnen har betydning".

I DLF kan formand for overenskomstudvalget Gordon Ørskov Madsen godt se en ide i, at skolelederne får en højere løn.

"Jeg synes, at der er en mærkbar forskel mellem lærerens og lederens løn. Men jeg har bestemt ikke noget imod, at lederne får højere løn, for det er et stor ansvar, de sidder med", siger han.

Der er langt flere mandlige skoleledere end kvindelige i folkeskolen. Lønnen for lederne er næsten den samme, men der er en lille forskel. Mandlige lederes livsindkomst er på 21,8 millioner, mens kvindelige lederes er på 20,79. Det er en såkaldt regressionsanalyse, så der er taget højde for, at kvinder og mænd ikke har samme typer lederjob.

"Jeg vil mene, at forskellen er så lille, at der grundlæggende er lige løn for kvinder og mænd. Hvis der virkelige er en lille forskel, så kan det dreje sig om, at mændene er bedre til at forhandle sig til den lokale løn, for den grundlæggende løn er jo centralt fastsat", siger Anders Balle.