En kamp om test

Obligatoriske nationale test - eller tørre tæsk til tiden, som nogle kalder dem ifølge formandens mundtlige beretning - var et omdrejningspunkt i undervisningsministerens tale til kongressen.

»Du har ret i, at debatten ikke altid yder fuld retfærdighed over for alt det gode, der også er i skolen«, sagde Bertel Haarder til Anders Bondo. »Til gengæld yder du heller ikke retfærdighed over for den ærlige og redelige hensigt, der er i et meget bredt flertal i Folketinget, om at give lærere og ledere de redskaber og forudsætninger, der kan gøre skolen endnu bedre. Jeg er ked af, at du bruger så meget tid i beretningen på at bekæmpe diagnostiske prøver. Det er noget, som titusinder af dansklærere har brugt gennem årtier. Det er ikke noget, eleverne går i stykker af. Det er et helt udmærket redskab«, sagde undervisningsministeren.

Prøverne skal bruges til en profilbeskrivelse af eleverne, og de må ikke offentliggøres eller bruges til at sammenligne elev med elev, skole med skole, sagde ministeren.

»Tiden er inde til at stoppe det, der ligner en kampagne fra Danmarks Lærerforenings side«, mente Bertel Haarder.

Han indbød til en konstruktiv dialog og opfordrede til samarbejde og accept af de nationale obligatoriske test.

Anders Bondo havde i sin beretning spurgt, om det mon var for sent at lære af fejlene i England, Skotland, Wales og Norge. Formanden havde også opfordret ministeren til at gøre det samme med de nationale test, som var sket med naturfagsprøven, allerede inden den var holdt for første gang - nemlig at skrotte dem.

Samarbejde mellem seminarier

Bertel Haarder kommenterede også læreruddannelsen. »I naturfagene har halvdelen af lærerne ikke linjefagsbaggrund. Det må være utilfredsstillende for den enkelte lærer. Seminarierne bliver nødt til at finde ud af at arbejde lidt sammen. De små må arbejde sammen to og to. Der må skabes fagligt stærkere uddannelsesmiljøer. Det gør ikke noget, at der kommer nogle universitetsuddannede som i Finland, hvor man skal have en universitetsuddannelse for at undervise de øverste klassetrin. Hvis det er bachelorer i naturfag, som får en pædagogisk uddannelse«, mente han.

»Og så vil jeg berolige med, at jeg ikke har nogen planer om, at der ikke skal stå åndsfrihed i formålsparagraffen. Da jeg kom i Folketinget, var det første, jeg var med til at tale for, at der skulle stå åndsfrihed i stedet for tolerance. Hvorfor skulle jeg dog ikke ønske, at det skulle stå der? Det var i øvrigt også mig, der var medvirkende til, at der står folkestyre - og du må godt kalde det demokrati. Der er ingen grund til at se spøgelser, Anders. Der er ikke noget spøgelse. Der er kun ønsker om forbedringer«, sagde Bertel Haarder.

Ønsker opkvalificerede test

Anders Bondo takkede for indbydelsen til fortsat samarbejde.

»Du har fuldstændig ret. Jeg har oplevet dig som værende åben, og det sætter jeg pris på. Jeg havde så håbet, at der havde været en større effekt af mine besøg«, sagde formanden.

Han opfordrede ministeren til at læse »Gør en god skole bedre« og understregede, at lærerne i den danske folkeskole intet har imod diagnostiske test. Han ønsker dem blot opkvalificeret til et endnu bedre redskab - for lærerne i deres daglige arbejde.

»Det kan godt være, at du ryster på hovedet over for vores advarsler om, at nationale test bestemmer undervisningen. Men det er nu den erfaring, vi har fra alle andre lande«, sagde Anders Bondo.

»Vi har ikke spor imod, at ministeriet udstyrer lærerne med et rigtig godt redskab til test. Hvis de test er så fantastiske, som du beskriver, så lyder det spændende. Men det er der ikke nogen, der ved. Jeg har tilbudt både dig og din forgænger, at vi skulle udarbejde en af disse test og få den prøvet af, så vi ved, hvad vi snakker om. Men nu er det besluttet, at vi skal have ti test, som ingen kender. Det synes jeg ikke er særlig kvalificeret«, lød det fra formanden.