En julehistorie ... og så alligevel ikke

At Kim Fupz har tryllestøv i både sprog og handling, er mere sikkert, end at vi får hvid jul. Og det bliver nok engang bekræftet i hans nye julehistorie.

Nissen er jo blevet reduceret til sæsonarbejder, og hvad laver sådan en fyr så resten af året? Kim Fupz tegner et billede af en hjemløs, der sover i skure, roder i skraldespande og forsøger sig med forskellige job som for eksempel cirkusartist, reklameskilteholder, bagerekspedient, dværgegrotteopråber og havenissevikar. På sin vandring når han stort set Sjælland rundt. Men intet holder. Enten fordi nissen kommer på tværs af vores indgroede normer, eller fordi beskæftigelsen er meningsløs. Han finder først sin rette hylde, da han møder en senil bedstefar, som får indhold i tilværelsen, da nissen flytter ind, og de to kan fejre juleaften hver aften. 

Historien flyder over af skæve episoder, spøjse replikskifter og finurlige læserhenvendelser. Og det hele får tilsat forstærkende kolorit af Rasmus Bregnhøis fabulerende og detaljerige illustrationer, der både i forhold til ordene og til de vidunderlige bi-handlinger giver næring til smil, panderynker og farverige associationer. Og som i øvrigt har rigtig mange hilsner til store kunstnere og designere.

Kim Fupz' morale er, at juleaften er ret hyggelig. Læserens morale kunne være, at sand menneskelighed findes hos senile bedstefædre og i hvert fald ikke i den fortravlede normalitet. En dejlig, anderledes julebog for alle aldre, der går ind for, at nissen flytter med, så ensomheden går fløjten.