En god barndom

Med videofilmen 'En god barndom' giver Kommunernes Landsforening og Socialministeriet bolden op til dialog om, hvilke værdier og holdninger der omgiver 90'ernes børn.

Filmen, der er produceret af Freddy Tornberg, Venus Film, viser billeder fra de nul-seksåriges hverdag i en aldersintegreret institution. Den går tæt på børnene og beskriver glæde og lykke, venskab og selvstændighed - men også de almindelige problemer og konflikter.

Filmen kan købes ved henvendelse til Kommunernes Landsforenings Forlag, telefon 3311 3800.