En femtedel af svenske lærere har ingen læreruddannelse

Loven har siden 1990 sagt, at undervisningen skal varetages af lærere med læreruddannelse beregnet for den undervisning, de hovedsagelig skal forestå, men at tidsbegrænset ansættelse af ikke-læreruddannede undtagelsesvis kan forekomme, hvis der er mangel på lærere med den rette uddannelse. Kun i helt særlige tilfælde vil disse lærere kunne fastansættes. Men siden er andelen af ikke-læreruddannede i de svenske skoler vokset til en femtedel i grundskolen. I de private skoler er andelen langt højere. Dertil kommer, at hver tredje svensk-, engelsk- og matematiklærer i de ældste klasser ikke er uddannet til de fag, de underviser i.

Det medfører tre problemer, skriver Riksrevisionen i sin rapport. For det første risikeres det at gå ud over undervisningens kvalitet og dermed over, hvad eleverne lærer. For det andet går det ud over målsætningen om, at skoleuddannelse skal være ligeværdig uanset hvor i landet, man går i skole. Og for det tredje kan det medføre, at riksdagens og regeringens intentioner aldrig får gennemslag i klasselokalerne, fordi statens styring af skolen går via lærerkorpset og dets kendskab til læreplanerne og hvordan de tolkes.

Staten har ikke gjort sit arbejde godt nok, konkluderer Riksrevisionen. Den burde stille tydeligere krav til skoleejerne og gribe ind, hvis kravene ikke overholdes, og så burde den sørge for det tilstrækkelige antal pladser på læreruddannelsen.

"Riksrevisionen påpeger præcis de prolemer, som vi i mange år har kæmpet for at få regeringen og Skolverket til at gøre noget ved", siger formanden for Lärarförbundet Eva-Lis Preisz til Lärarnas Tidning.