En ekstra times idræt om ugen rækker ikke

"En times ekstra idræt om ugen er med til at lægge gode vaner for idræt, men der skal meget mere til for at ændre på en negativ udvikling med for mange inaktive og usunde børn. Det tyder på, at vi skal op på en daglig time", siger Lars Bo Andersen til bladet Udspil, der udgives af Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, DGI.

Lars Bo Andersen er professor i idrætsmedicin. I tre år har han fulgt 700 børn i Ballerup Kommune tæt. Deres kondition, insulin i blodet, vægt og fysiske aktivitet er blevet målt løbende og sammenlignet med en kontrolgruppe i Tårnby.

Forskellen i børnenes hverdag var, at Ballerup-børnene fik en times ekstra idræt om ugen i skolen. Det var forskernes håb, at det kunne give børnene lyst til mere fysisk aktivitet og glæde ved at bevæge sig også uden for skolen. Men det skete ikke.

Meget tyder derfor på, at der skal en times ekstra idræt til om dagen, og den indsats bør ligge i skoletiden, fordi for mange af børnene ellers forsvinder ud af skoleporten til et inaktivt liv, mener Lars Bo Andersen.

"Vi kan allerede i seksårsalderen spotte de børn, der får problemer senere. Dermed kan vi også sætte ind for at hjælpe dem, og det handler ikke bare om at få mere idræt ind i skolen. Det handler også om fysisk aktivitet med lav intensitet - leg, bevægelse, daglige aktiviteter," siger han.

10-15 procent af alle børn lever et liv, der er så inaktivt og usundt, at de har en foruroligende dårlig kondition, er dem der aldrig får bolden i frikvarteret, deres knogler er svagere end jævnaldrendes, og deres insulinniveau i blodet er forhøjet.

"Børnene var ikke nødvendigvis overvægtige. Der var også normalvægtige og tynde børn imellem. Men de har samme store risiko for at udvikle livsstilssygdomme. Skolen er det eneste sted, hvor vi kan forhindre, at disse børn falder fra - vi er nødt til at udvikle en pædagogik og give børnene mulighed for fysisk aktivitet, der tilgodeser de motorisk usikre og inaktive børn", siger Lars Bo Andersen.