Overskrift, billede og opstilling skal nok lokke læsere til. Men sproget i den nye annonce fra Skellerup Skole skræmmer dem måske væk igen.
Skoleleder Lars Broholm har et ambivalent forhold til den alternative annonce fra rådgiver Claus Dues hånd.
'Formuleringer som 'har du lyst til' og 'jeg hedder Lars Broholm' er lidt for joviale efter min smag. Jeg er bange for, at læserne vil tro, at vi ikke tager dem alvorligt, hvis vi begynder at skrive i sådan et legesprog. Det ligner mere en annonce til teenagere end til lærere', siger Lars Broholm, der savner en professionel distance i teksten.
'Jeg vil vide noget om skolens overordnede linjer, hvis jeg skal søge en lærerstilling. Der står selvfølgelig mellem linjerne, at vi forventer, at man selv gør en indsats for at udvikle sig, men ikke, hvad man skal udvikle sig imod. Dér savner jeg fokuspunkterne fra min egen annonce', siger Lars Broholm.
Han er ikke enig med Claus Due i, at et ord som 'skolestart' er fattigt, fordi læserne ikke kan vide, hvad skolen lægger i det.
'Under samtalerne var der mange, der sagde, at de netop havde søgt, fordi de kunne se, at vi havde fælles interesser. Lærere kan godt forholde sig til ord som skolestart og projektarbejdsform', siger Lars Broholm.
Hans egen annonce skaffede ham 16 ansøgere at vælge imellem, og det er han godt tilfreds med, i betragtning af at den blev bragt midt i et skoleår. Men han vil ikke afvise, at Claus Dues annonce ville have kastet endnu flere af sig.
Stan
En annonce til teenagere
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.