En anelse tør indføring i den spændende pædagogiske filosofi

"Indføring i pædagogisk filosofi" er ingen nem bog. Hvis man tænker, man kan hyggelæse den til aftenkaffen, kan man godt tro om igen. Bogen er meget punktligt dækkende, og når den præsenteres som en elementær indføring i pædagogisk filosofi for lærerstuderende og færdiguddannede lærere, skal det helst være nogen, som har en reel interesse i den pædagogiske filosofi, da det ellers bliver noget, som trækker tænder ud.

Bogen indledes med en skelnen mellem den teoretiske filosofi (metafysik, erkendelsesteori, logik og videnskabsteori) og den praktiske filosofi (etik og socialfilosofi) - og hvilken betydning de forskellige områder har i forhold til pædagogikken som en videnskab. Herefter kommer den ind på et meget bredt udvalg af filosoffer helt fra antikken til i dag. Bogen inddrager blandt andre Aristoteles, Locke, Kant, Rousseau og Marx for blot at nævne et lille udvalg. Alle filosofferne er beskrevet ud fra det samme skema: Ontologi (det værende), epistemologi (erkendelsesteori), etik, menneskesyn, samfundssyn, læreplan og metode – så vidt som den opdeling kan lade sig gøre.

I bogen findes også et bredt udvalg af ideologier - blandt andet idealismen, realismen, naturalismen og pragmatismen. Disse strømninger præsenteres kronologisk-historisk sammen med samtidens filosoffer, hvilket giver et godt overblik i forhold til et kompliceret område. Bogen afsluttes med et indblik i de strømninger, der er i nutidens uddannelsesfilosofi. Her kommer den blandt andet ind på, om skolen skal være opbygget omkring essentialisme, det vil sige et traditionelt grundlag, hvor der lægges vægt på anstrengelse og disciplin, eller om skolen skal være bygget op omkring progressivismen, som lægger vægt på barnets aktivitet og barnets interesser. Bogen lægger dermed an til diskussioner af aktuel karakter.

Som opslagsbog og middel til begrebsafklaring fungerer bogen godt. Den har et overskueligt og bredt person- og emneregister bagi. Den dækker den pædagogiske filosofiske tradition fyldestgørende. Jeg er sikker på, at den er god at have, hvis man, som jeg, studerer pædagogisk filosofi, eller hvis man som lærerstuderende eller færdiguddannet lærer har en interesse for netop pædagogisk filosofi. Imidlertid er dette "opslagskoncept", hvad der også kan gøre "Indføring i pædagogisk filosofi" svær at tygge sig igennem. Bogen kan til tider minde om et leksikon frem for et sammenhængende værk. Dog – vil man gerne have en fundamental forståelse af feltet pædagogisk filosofi, er dette et godt sted at starte.