De fleste Internet-brugere har deres yndlingsportal som startside. For øjebliket er min startside EMU'en. Det er ikke navnet på en australsk struds, men derimod på et nyt initiativ fra Undervisningsministeriet og UNI-C.
Egentlig er navnet opstået som et akronym for den Elektroniske Markedsplads for Undervisningsmateriale eller for det 'Elektroniske Mødested for Undervisningsverdenen' eller måske 'The Educational Multimedia Universe'.
Der er adgang til et utal af undervisningsrelevante oplysninger og steder både for lærere og elever. Der er henvisninger til læseplaner og lovtekster, leksika og ordbøger, spil og hobby, uddannelsesvejledning og praktiske informationer om skolestart og meget, meget mere. Alle sider er ikke helt færdige, blandt andet fungerer Emutikken, den elektroniske handel med undervisningsmaterialer, ikke endnu. Men den skulle være klar umiddelbart efter påske.
Leverandører af elektroniske undervisningsmaterialer kan benytte sig af Emutikkens infrastruktur til at få solgt deres varer over Internettet. EMU'en tager sig af alt det praktiske med bestilling, betaling og afregning mod en mindre afgift. Det bliver meget spændende at se, hvordan det kommer til at fungere.
EMU'en www.emu.dk
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.