Her er så sammenspilshæftet, som skal bruges sammen med sangbogen '. . . eller tre'eren'. Af de 83 sange fra sangbogen er her udvalgt 12 af de engelsksprogede, som kan være udgangspunkt for rytmisk sammenspil i forskellig sværhedsgrad, stil og besætning.
De er overvejende inden for rock/pop-genren fra 60'erne og frem til 90'erne med en besætning for vokal, guitar, keyboard, klaver, bas, trommesæt, percussion og blæsere i C, Bb og Eb.
'. . . eller tre'eren - sammenspil' indledes med en ordforklaring, hvor blandt andet begreber som rytmepartitur, akkordskema og basdiagram forklares. Herefter følger sammenspilsforslag til de 12 sange. Disse udmærkede forslag, som i videst muligt omfang tager udgangspunkt i originalforlæg, kan følges så langt, som man har mulighed og talent for i sin sammenspilsgruppe. Det er muligt at forenkle sangene, hvilket man nok er nødt til i folkeskolen. Hæftet afsluttes med et afsnit med kommentarer til de enkelte arrangementer, som for eksempel anvisninger til de forskellige instrumenter og formen.
Målgruppen er som i sangbogen folkeskolens musikundervisning fra 6. klasse, musikskoler, gymnasier og seminarier. Musik og tekster appellerer fint til denne målgruppe. Har man allerede sangbogen, er sammenspilshæftet et must.
. . . eller tre'eren - sammenspil
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.