Ellen Trane skal forklare "hysterisk overregulering af folkeskolen"

Kan det være rigtigt, at der nu findes 3.990 bindende mål for folkeskolen, selvom meningen med de nye Fælles Mål var, at der skulle være færre? Det er et af fem spørgsmål, undervisningsordfører i Liberal Alliance Merete Riisager netop har stillet undervisningsminister Ellen Trane.

Riisager mener ikke blot, at der er for mange mål, de er også dårligt udformede:

"Vejledninger kan være ganske udmærkede, men det er der ikke tale om her. Der er tale om bindende mål, som er dårligt udformede - og så er det et dårligt værktøj. Det er som at forlange af en tømrer, at han skal gå ned i Silvan og købe de billigste skruer, skruetrækkere og hammere og så gå ud at gøre et rigtig godt stykke arbejde. Det er et værktøj, der giver dårligt fundament til det pædagogiske arbejde", siger hun.

Og ordføreren mener, at der er alt for mange mål.

"Alene det, at der er næsten 4.000 bindende mål, synes jeg, er fuldstændig hysterisk. Hvis lovgivningen bliver så kompleks, at praktikkerne ikke har en jordisk chance til at efterleve dem, så sker der jo en overregulering og en faglig udvanding", siger Merete Riisager.

Nye Fælles Mål: Forenkling bliver til firedobling

Udvanding af læring

Merete Riisager spørger også ministeren, hvordan de nye mål skal bidrage til, at eleverne tilegner sig kundskaber, som folkeskoleloven foreskriver. Hun er nemlig bekymret for, at læringsmålene flytter fokus fra tilegnelse af kundskaber til fokus på elevens ageren - som for eksempel i et mål, der hedder "eleven kan rejse sig op og sige noget i klasselokalet".

"Hvis man fokuserer på elevens ageren, altså hvad eleven kan gøre, mere end hvad eleven har forstået, så risikerer man ikke at få de kundskabsmæssige grundsøjler, som eleven skal bygge videre på i resten af barnets uddannelse. Eleven vil have en faglig mangel, som de vil bære med sig resten af deres dage", siger Merete Riisager.

Merete Riisager mener derfor, at det i praksis er en udvanding af undervisningen.

Ministeriet: Vi har opfundet 'læringsmålstyret undervisning'

Mangel på forskning

Ordføreren kritiserer også, at der tilsyneladende er meget lidt forskning, der peger på, at læringsmålstyret undervisning virker. Hun har derfor spurgt ministeren, om hun vil forklare, hvorvidt det er hensigtsmæssigt.

"Læringsmålstyret undervisning er noget, der er opfundet i Danmark. Og det er der ikke noget galt med, man skal bare lade være med at påstå, at man læner sig op ad forskning. Det ser ud til for mig, at det bare er dårligt arbejde. Man henviser til arbejde i andre lande, uden at have styr på sine referencer og så videre. Og det går jo ikke, hvis man skal lave et værktøj, der skal gælde for alle folkeskoler i Danmark", siger Merete Riisager med henvisning til folkeskolen.dk's artikel om, at det er ministeriet selv, der har opfundet begrebet læringsmålstyret undervisning.

Merete Riisager undrer sig over, at forligspartierne er tilfredse:

"Jeg vil gerne vide, om de partier, der har indgået forliget, er tilfredse med det her værktøj, som de jo har været med til at vedtage. Jeg har selvfølgelig en bekymring om, at man tilbyder et dårligere værktøj til skolen, og at man så må forvente, at der kommer dårligere undervisning ud i den anden ende", siger Merete Riisager.