Foran dørene til Folketingssalen på Christiansborg kunne undervisningsminister Ellen Trane i dag tage imod 31.191 underskrifter fra danskere, som er imod lovforslaget om særlige tilbud til flygtningebørn. Underskrifterne blev overrakt af vinderen af Politikens særpris Loris El-Haj, som er underviser i to modtageklasser på Sletten Skole i Otterup på Fyn.
Vinder-lærere skaber tryghed og variation
Loris El-Haj havde forberedt sig til mødet med undervisningsministeren, men måtte se sig udfordret af Ellen Trane, der straks gik i clinch med modtageklasselæreren. Loris El-Haj overrakte underskrifterne med ordene:
"Underskrifterne understreger, at vi alle står sammen om, at folkeskolen skal være for alle. Der skal ikke være forskelsbehandling af vores elever. Når man sætter børnene uden for folkeskolen, isolerer man dem. Man laver en adskillelse. Men vi skal bare sigte hen imod, at de bliver en del af det danske samfund. Det er jo fremtidens borgere, og det er meget vigtigt, at vi fra starten ikke signalerer, at der er forskelsbehandling", sagde Loris El-Haj.
Men Ellen Trane mener heller ikke, at lovforslaget forskelsbehandler.
"Folkeskolen skal jo være for alle, og det handler ikke om at sætte tosprogede elever uden for. Forskelsbehandling ligger ikke i initiativet. Det handler bare om at sikre, at der er nogle undervisningstilbud, som er målrettet alle børn og unge, fordi vi kan se, der kommer nogle børn med nogle meget store udfordringer. Det her er bare endnu et tilbud til børn som modtageklassen, der måske ikke er klar til at starte direkte i folkeskolen", sagde Ellen Trane.
Krav til kvalifikationer
Loris El-Haj gav også udtryk for sin bekymring omkring kvalificerede undervisere til flygtningebørn. Hun mener ikke, at de særlige tilbud, som kommunerne vil få mulighed for at oprette, er gode, fordi der ikke vil være krav til undervisernes kvalifikationer.
"I folkeskolen er der jo lærere, der har kvalifikationer inden for området - de har kompetencer inden for tosprogsområdet, og de har kendskab til dansk som andetsprog. Det ser jeg ikke, når jeg læser den nye særlov. Den går ud på, at det ikke er nødvendigt, at der bliver stillet nogle krav til lærerne med hensyn til deres kvalifikationer. Og der er dér, jeg bliver meget bekymret, for hvad der det for nogle lærere, der skal undervise de børn?" sagde Loris El-Haj.
30.000 underskrifter mod særlov om flygtningebørn
Ellen Trane pointerede, at det er kommunernes ansvar at sørge for, at undervisningen står på mål med folkeskolen.
"Kommunerne skal sikre, at tilbuddene lever op til samme krav om, hvad der skal ske i undervisningen, som i folkeskolen. Men her er der også mulighed for at tilknytte en psykolog eller en socialpædagog i langt højere omfang. Mulighederne er der for at tilknytte nogle resursepersoner. Jeg synes, debatten bliver meget sort-hvid i forhold til at sige, at alle ændringer er dårlige. Der er nogle børn, der har behov for et mere målrettet tilbud, og vi kan også se, at vi har brug for mere fleksibilitet på området", sagde undervisningsministeren.
"Det må vi se til"
Der var afsat ti minutter til mødet mellem Loris El-Haj og Ellen Trane, og tiden måtte gå et par minutter over, da begge kvinder var klædt på til kamp.
"Jeg tvivler på, at det kommer til at føre til noget godt", sagde Loris El-Haj kort før de gav hinanden hånden og takkede af for i dag.
"Det må vi jo se til. Det skal følges tæt og evalueres, og så må vi jo se, om du har ret, eller jeg har ret", sagde Ellen Trane.
Skal sikre kommunerne fleksibilitet
Ifølge Ellen Trane er det vigtigt, at kommunerne nu får en større fleksibilitet til at organisere særlige tilbud, som kan målrette den særlige gruppe af børn. Hun mener, at man på den måde kan afprøve viden fra udlandet, hvor man organiserer tilbuddene på andre måder end i Danmark. Ministeren mener heller ikke, at der bliver slækket på nogle krav i det nye forslag, tværtimod kan lovforslaget sikre en mere vellykket integration, når kommunerne får mulighed at lave mere specialiserede tilbud.
"Det kommer selvfølgelig an på, hvordan man skruer tilbuddet sammen. Men jeg tror, at hvis man ikke vil være med til at sikre fleksibilitet i forhold til organisering, så tror jeg, at man vil se nogle kommuner, der sender børnene direkte i skole. Og så er det lærerne, der står med opgaven, og det ikke nødvendigvis den ordning, der skaber god integration", siger Ellen Trane til folkeskolen.dk.
Ellen Trane: Særlige tilbud til flygtninge kræver ikke forskningsbelæg
Ministeren anerkender altså ikke kritikken af lovforslaget, og det kunne tyde på, at de knap 32.000 underskrifter ikke får meget betydning for lovforslagets fremtid.
"Det er altid fint at få nogle tilkendegivelser. Jeg synes bare, man skal forholde sig til, hvad der står i lovforslaget. Jeg kan høre, at meget af det, der bliver sagt, og mange af de argumenter, jeg møder i debatten, ikke er rigtige i forhold til, hvad der gælder i lovforslaget. Der er jo en tæt opfølgning på, at det her skal kunne stå mål med folkeskolen, og der skal være kvalitet i tilbuddene. Så jeg diskuterer gerne tingene, men der er også en tendens til at sige, at alt er perfekt i Danmark, og hvis man ændrer på noget som helst, så bliver det dårligt. Men vi er jo ikke lykkedes med integrationen i Danmark, og vores modtagetilbud fungerer heller ikke perfekt alle steder", siger Ellen Trane til folkeskolen.dk.
Ellen Trane: Ny flygtningeundervisning ikke grundlovsstridig
Ellen Trane om underskrifter: Fint med tilkendegivelser, men…
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.