Ellen Trane i samråd om flygtningebørn to gange med en uges mellemrum

Dagens samråd skulle egentlig handle om, hvad undervisningsministeren mener, der skal gøres, for at kommunerne kan tilbyde undervisning til de mange nytilkomne flygtningebørn - et notat fra KL vurderede blandt andet, at der skal oprettes 300 modtageklasser. Men siden Jacob Mark kaldte ministeren i samråd i januar, er der sket meget.

Lige før påske indgik KL og regeringen en to-parts-aftale, der skal give kommunerne mere fleksibilitet med henblik på at løse udfordringen med undervisning af de mange flygtninge. Derfor henviste Ellen Trane til indholdet i aftalen og det tilhørende lovforslaget, da hun skulle svare på udvalgets spørgsmål i dagens samråd.

Ekspert: Lovforslag ekskluderer flygtningebørn

Der er enighed blandt udvalget og ministeren om, at udfordringen er stor. Men om aftalens og lovforslagets lempelserne af kravene til modtageklasser og mulighed for at sætte nytilkomne flygtninge i "særlige tilbud" uden for folkeskolen er den rigtige løsning, er der ikke enighed om. Derfor har Jacob Mark indkaldt ministeren i et nyt samråd - og det foregår altså om syv dage.

Her skal ministeren blandt andet svare på, hvordan hun vil sikre, at elever, der havner i et særligt tilbud, får en undervisning, der svarer til folkeskolens.

Jacob Mark har stillet undervisningsministeren følgende spørgsmål:

-Hvilke konsekvenser vurderer ministeren, det vil have for flygtningebørns forudsætninger for at lære dansk og trives i den danske folkeskole, at klasseloftet i modtagelsesklasser hæves til 15 elever pr. klasse og i særlige tilfælde kan sættes op til 18 elever pr. klasse, og vil ministeren redegøre for, i hvilke tilfælde ministeren ikke finder det pædagogisk forsvarligt at hæve antallet af elever i modtagelsesklasser til 15 elever, jf. regeringen og KL's aftale "Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge" (marts 2016)?

- Hvordan vil ministeren sikre, at elever, der tilbydes "et særligt undervisningstilbud " som alternativ til modtagelsesklasser, tilbydes en undervisning, der står mål med undervisningen i folkeskolen, når de særlige undervisningstilbud ikke er underlagt kravene om klasseloft, timetal, lærerkvalifikationer m.v., og vil ministeren redegøre for, i hvilke tilfælde ministeren finder det acceptabelt at tilbyde flygtningebørn et "særligt undervisningstilbud" frem for en plads i en modtagelsesklasse?

- Mener ministeren, at "det særlige undervisningstilbud" som alternativ til modtagelsesklasser lever op til grundlovens bestemmelserne om, at alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen og til flygtningekonventionens bestemmelser om, at flygtninge skal tilbydes den samme behandling?

Spørger: Jacob Mark (SF)