Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Elevrådsformand: It-problemer går hårdt ud over undervisningen

Ifølge formanden for elevrådet på Skolen på Nyelandsvej på Frederiksberg, Faton Mesemi, går det voldsomt ud over eleverne, at skolernes it-systemer fungerer dårligt, og at kommunen ikke reagerer på elevernes henvendelser.

Jan Kaare
Start debatten
2. marts 2009, kl. 08:56

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Elever fra vores skole er gået i demonstration til rådhuset og har afleveret en stribe breve til kommunen, hvor vi protesterer over problemerne, men vi har ikke fået noget svar, og problemerne bliver ved med at være der. Jeg har ikke fået en tiendedel af den undervisning i it, som jeg skulle have", siger elevrådsformanden.

Faton Mesemi går i 9. klasse, og ved den første terminsprøve i november 2008 fik han og de andre elever besked på at skrive stil i hånden, fordi de bærbare pc'er ikke virkede. Ved den anden terminsprøve i februar i år gik alle printere ned, da eleverne skulle udskrive deres opgaver, og tiden til projektopgaven, som eleverne er i gang med lige nu, har måttet forlænges på grund af netproblemer.

Forældre undrer sig

"Nu skal vi i gang med at opdatere vores uddannelsesbøger og aflevere dem på vores nye uddannelsessteder, men vi kan ikke få hjælp fra studievejledere, fordi vi ikke kan maile sammen med dem. Og vi får ikke noget at vide om, hvornår situationen bliver bedre, siger elevrådsformanden.

Det er ikke kun eleverne, der er frustrerede over problemerne. Det samme er deres forældre, mener Faton Mesemi.

"Min far og mor kan ikke forstå, at Frederiksberg Kommune kan være så uansvarlig. Skatten er høj, og på andre områder gør kommunen ellers hvad den kan for at yde en god service", siger Faton Mesemi.

Han har netop skrevet til kommunen for på elevernes vegne at klage over de it-problemer, der har ramt deres projektopgave.

Lærer: Eleverne har ret

Lærer Helle Jørgensen, Skolen på La Cours Vej, forstår godt Faton Mesims og andre elevers it-frustrationer.

"De oplever gang på gang, at net eller computere ikke virker. Det får dem naturligvis til at stå af. Så det er helt rigtigt, at de ikke får den undervisning ved hjælp af it, som de burde have."

Hun håber meget, at kommunen langt om længe lytter til lærerne, og gøre en ordentlig indsats for at løse problemerne.

"Vi fik fredag en mail fra kommune, der tyder på, at de har indset, at der skal gøres noget. Den må vi sætte vores lid til", siger hun.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Elevrådsformand: It-problemer går hårdt ud over undervisningen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS