Elevplaner lever ikke op til kravet om opfølgning

Ifølge Undervisningsministeriets bekendtgørelse om elevplaner, skal planerne både vise resultater af den løbende evaluering og indeholde en beskrivelse af, hvordan læreren, eleven og forældrene skal følge op på resultaterne.

Men undersøgelsen af de første erfaringer med elevplaner, som Danmarks Evaleringsinstitut har udarbejdet for Skolerådet, viser, at lærerne ofte glemmer opfølgningsdelen. Elevplanerne fortæller, hvad eleverne skal blive bedre til, men ikke hvordan.

"Lærerne siger det samme igen og igen. For eksempåel får vi gang på gang at vide, at vi har en stille pige, men ikke noget om, hvad man kan gøre ved det som forældre og lærere. Der burde være noget mere handlingsmæssigt fremadrettet i planerne", siger en forælder i undersøgelsen.

Forældrene oplever også, at lærerne beskriver 'du-løsninger' i stedet for 'vi-løsninger', som om det alene er elevens ansvar at skabe udviklingen og ikke lærerens.

Lærerne i undersøgelsen peger selv på, at det kan være en udfordring at beskrive, hvordan de vil sikre udvikling for de fagligt meget stærke elever.

Den manglende opfølgningsdel i nogle af elevplanerne skal ses i lyset af, at det er første gang skolerne har lavet denne form for skriftlige elevplaner. Men det understreges i rapporten, at opfølgningsdelen er et meget vigtigt udviklingspunkt.

"Når elevplanerne blot er statusbeskrivelser, kan der også være en fare for, at de i højere grad farver elevernes selvbillede end motiverer eleven til at udvikle sig, fx hvis en elev gang på gang får at vide, at vedkommende er for stille. Det vil fremover blive en udfordring at arbejde med form, indhold og antalt af mål for eleverne for at gøre elevplaner til gode handleplaner", lyder det i rapporten.

Lærerne bruger ikke elevplanerne til differentiering

Et andet formål med elevplanerne er ifølge bekendtgørelsen, at de skal være et redskab til undervisningsdifferentiering. Men undersøgelsen viser, at planerne ikke har den store betydning for undervisningens tilrettelæggelse på de seks skoler. Den bliver i højere grad planlagt ud fra trinmålene.

Det er heller ikke tydeligt for alle lærere, at undervisningsdifferentiering er en central del af formålet med elevplanerne.

De seks skoler er valgt ud til undersøgelsen, fordi de har arbejdet med elevplaner eller andre former for evaluering gennem længere tid.

En af skolerne har arbejdet med elevplaner gennem ti år. Det giver lærerne nogle fordele i forhold til at formulere de skriftlige planer, men i forhold til undervisningsdifferentieringen betyder det, at de eksisterende arbejdsformer med klar differentiering af eleverne nu skal tilpasses kravene til de lovpligtige elevplaner.