Elevmagt

Jagten på magten, sig din mening, ring til pressen, byg din drømmeskole, brug din indflydelse og stem på store valgdag den 5. september 2001, lyder nogle af opfordringerne til elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Samtlige elevorganisationer har indledt projekt 'Jagten på magten' for at puste liv i elevdemokratiet.

Projektet går ud på at informere, udveksle erfaringer og dermed skabe interesse for at deltage i elevorganisationerne. Desuden vil eleverne arbejde for, at alle elevråd i landet stemmer på samme dag. Til formålet har projektet udarbejdet en hjemmeside www.magten.dk, hvor elevråd kan tilmelde sig og deltage i debatten.