Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Elevmæglerne

- en dokumentarfilm om konflikter og elevmægling i grundskolen

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Jeg har det godt med mig selv nu, for jeg ved, at jeg gør en forskel. Det er vigtigt, at man har nogen at snakke med, og det er ikke alt, det er lige nemt at tale med de voksne om". Sådan beskriver drengen Milad sin rolle som mægler i filmen "Elevmæglerne". Milad er en af de nitten 6.- og 7.-klasse-elever, der har uddannet sig til elevmæglere på Hjortespring Skole i Herlev og nu bruger en del af frikvartererne på at hjælpe de mindre børn med at løse konflikter. Holmstrup har fulgt skolens arbejde fra starten af projektet, og man får et godt indblik i, hvordan tingene bliver grebet an, og hvor faldgruber og succeser ligger. De to lærere, der står for uddannelsen af et konfliktmæglingskorps, introducerer tanken for alle 6.- og 7.-klasser med rollespil, og efter tre dages introduktion kan eleverne melde sig som mæglere eller anbefale hinanden, og så kører det med udvælgelsesproces og videre uddannelse. Filmen følger loyalt forløbet, og man får klip fra både undervisningen, lærernes drøftelser og mæglingssituationerne. Derudover er den krydret med interview med lærere, projektets tovholder og elevmæglerne. Det er umuligt at undgå at blive smittet af de medvirkendes begejstring, og indtrykket bliver, at der virkelig er resurser at hente ved at lade eleverne løse konflikterne. Det er imponerende at se, hvor godt de håndterer situationerne, og det er fint at få overvejelser med fra alle parter. Enkelte mæglingsklip opleves som lidt lange rent filmisk, men det er kun med til at give et realistisk billede af, hvor trættende sådanne situationer også kan være. En helt igennem brugbar og seværdig film for skoler, der ønsker at arbejde med konflikthåndtering, og med Holmstrups lette og underholdende stil kan den sagtens fungere som introduktion for elever. Filmen kan bestilles gratis af lærere sammen med et vejlednings- og inspirationsmateriale med praktisk hjælp til at starte et konfliktmæglingsprogram.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Elevmæglerne

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS