Elevers kritiske sans måles

I begyndelsen af næste år kikker OECD danske skoleelever efter i sømmene igen.

Denne gang er der tale om en langt mere omfattende undersøgelse end den store læseundersøgelse og TIMMS.

Den nye, kaldet PISA, vil teste både læsning, matematik, naturfag og - som noget nyt - sociale kompetencer. I ét hug.

Dog således, at vægten lægges på læsning i første runde. Om tre år vil en ny undersøgelse lægge vægten på matematik, og om seks år vil vægten blive lagt på naturfag.

Målingen af elevernes sociale kompetencer vil have samme vægtning i alle tre runder. Test-metoderne vil blive udviklet efterhånden i dette område, der hidtil ikke har haft det internationale test-folks bevågenhed.

Det er den nordiske 'mafia' i OECD, der har presset på, for at få denne ikke-faglige kompetence med.

'Nogle lande, Frankrig for eksempel, mener ikke det er nødvendigt at måle de sociale kompetencer, mens især de nordiske lande synes det er utrolig vigtigt. Og den holdning har bredt sig helt ud til Japan og Korea', siger Niels Egelund, professor ved Danmarks Lærerhøjskole og en af de danske repræsentanter i OECD/PISA undersøgelsen.

Håber Danmark bliver verdensmestre

Men målingen af de bløde værdier - 'som vi alle håber vil gøre Danmark til verdensmestre' - er ikke den eneste nyhed. I forhold til IEA og TIMMS er det nemlig snarere elevernes læseforståelse, matematikforståelse og naturforståelse, der bliver testet, end hvor hurtigt de kan læse og regne.

'Det, der bliver testet, er elevernes evne til at læse og forstå et stof, men også at kunne forholde sig kritisk til det, og at kunne argumentere, og kunne læse mellem linierne, og kunne bruge det på en dagligdags situation. Der er åbne spørgsmål, hvor eleverne selv skal formulere sig', siger Niels Egelund. Han understreger, at der er grænser for, hvor meget han må afsløre på forhånd.

'Tilsvarende med naturfag og matematik. Det er ikke alene et spørgsmål om at regne rigtigt. Det er for det meste regnestykker, der er taget ud af dagligdags situationer, som eleverne møder i deres liv, når de skal ud at købe noget eller for eksempel skal vurdere et eller andet'.

'Der er helt klart tale om et skred i forhold til hidtige test af læsefærdighed og matematik og naturfag. Den her undersøgelse er langt mere ambitiøs. Den vil give os et større materiale, end vi nogen sinde har haft'.

Livsfærdighed skal måles

Med hensyn til de sociale kompetencer, så skal eleverne svare på spørgsmål om, 'hvad de synes i forskellige sociale sammenhænge. Det er et antal spørgsmål, hvor de skal svare på en skala. Så med dem er der ikke tale om åbne spørgsmål'.

Det er blandt andet spørgsmål om, hvad der driver eleverne, hvad de gerne vil. Deres motivation og dømmekraft.

Testningen af de sociale kompetencer er stadig på et temmelig primitivt stade, medgiver Niels Egelund. Men der er 'efterhånden rimelig konsensus blandt landene om, at omstillingsevne og forandringsvilje er vigtig i den globaliserede verden, og det er tanken, at vi i tredje runde skal gå endnu dybere og måle noget, man kan kalde livsfærdighed'.

33 lande har stillet elever på 15 år til disposition for PISA-undersøgelsen. For Danmarks vedkommende er det 4.500 fordelt på cirka 200 skoler. Hovedrapporten komme i alle lande samtidig, omkring 1. oktober 2001. Derpå følger fem temarapporter, for eksempel én om køn.

'11 pensionerede lærere skal sidde og læse alle besparelserne igennem, og de skal så kodes i forhold til nogle karakterskalaer. Derefter skal de gennem en datarenselsesproces. Og først derefter kan vi begynde at analysere den store datamængde - den største af sin slags nogen sinde'.

Niels Egelund fortalte om OECD/PISA undersøgelsen ved en DLF-konference om bløde værdier i sidste uge. Han blev blandt andet spurgt om, hvorfor 'vi' skal deltage i disse internationale 'konkurrencer'. Fordi regeringen har besluttet, at vi skal, svarede Niels Egelund prosarisk.-