"Lærerne ved ikke så meget om det, de er ret gamle", lyder det fra en dreng fra 8. klasse i en ny europæisk undersøgelse, der sætter fokus på de 12-18-åriges brug af nye medier. Undersøgelsen omfatter ni europæiske lande, og forskerne fra Danmark har bearbejdet den danske del af undersøgelsens resultater og skrevet en artikel, som bliver offentliggjort på folkeskolen.dk (se link til højre).
42 procent af de adspurgte elever mener, at skolen ikke har lært dem noget om internettet, og hele 63 procent ønsker, at skolen skal hjælpe dem med at lære hurtige måder at søge på.
"I fritiden bruges internettet i stigende omfang til underholdning. I skolen praktiseres i udbredt grad en dannelsestradition, der har bog og blyant som omdrejningspunkt. Der er en kløft mellem fritidens mediekultur og skolens monomediekultur", skriver de tre forskere.
Forskerne bag undersøgelsen anbefaler, at der udvikles et bredere mediebegreb i hele uddannelsessystemet, sådan at medier kommer til at indgå i hele skoleforløbet og på tværs af alle fag.
Elever vil lære mere om internettet i skolen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.