Den nye håndbog, som er udgivet af Danske Skoleelever, skal understøtte skolernes kontaktlærere og give dem råd til, hvordan de kan håndtere dialogen mellem elevråd, skoleledelse og forældrebestyrelse. Et af målene er, at erfaringerne fra bogen skal hjælpe lærere og elevråd til sammen at opnå større resultater, fortæller Trisse Dyrløv, næstformand for Danske Skoleelever. "Vi kunne se, at kontaktlærerne reelt ikke havde noget materiale, de kunne støtte sig op ad. Bogen er et slags coaching-redskab, som skal hjælpe kontaktlærerne til at løsrive sig lidt fra lærerrollen og i stedet blive en slags coach eller en medspiller for elevrådene. Hvis lærerne konsekvent begynder at bruge mere strukturerede arbejdsmetoder, vil det kunne hjælpe elevrådene til at nå større resultater," siger hun. Skal være fedt at arbejde med elevråd Næstformanden for Danske Skoleelever påpeger dog, at det ikke kun er lærerne, som kan få gavn af håndbogens råd og erfaringer. "Der er rigtig stor udskiftning i elevrådene, så erfaringerne forsvinder hurtigt væk. Jeg ville enormt gerne have haft nogle af de tidligere elevråds erfaringer da jeg startede," siger Trisse Dyrløv. Trisse Dyrløv håber samtidig, udgivelsen af håndbogen vil føre til, at elevrådsarbejdet bliver taget mere seriøst rundt om på danske skoler. "Jeg håber, lærerne kommer til at synes, at samarbejdet med elevrådene er en rigtig fed opgave. Forhåbentlig vil erfaringerne i bogen kunne vise dem, at det ikke kun er dem, som skal lære eleverne noget, men også at de selv kan lære en masse om elevrådsarbejdet gennem eleverne," siger hun.
Elever skal undervise lærere
Normalt er det lærerne, der underviser eleverne. Men med hjælp fra en ny håndbog med erfaringer fra danske elevråd, håber Danske Skoleelever, at lærerne også kommer til at lære af eleverne.
Elever skal undervise lærere
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.