Elever scorer dårligt i læsning trods støtte i undervisningen

Det konstaterer forskerne bag redegørelsen af den danske del af Pisa-testen, der blev offentliggjort i går.

I den danske undersøgelse er eleverne blevet spurgt, om de har modtaget specialundervisning eller ekstra støtte i dansk i løbet af deres skoletid. Svarerne understøtter den viden, der allerede findes om specialundervisning og kønnene, nemlig at lidt over 30 procent af drengene og 24 procent af pigerne har modtaget specialundervisning eller ekstra støtte i læsning i løbet af deres skoletid.

For både drenge og piger gælder det, at over halvdelen kun har fået støtte på ét klassetrin, mens hver fjerde har fået det på to klassetrin. Så selv om der er forskel på andelen af piger og drenge, så ser varigheden af støtten ud til at være ens.

Elever med støtte læser dårligere

De elever, som på et tidspunkt har modtaget specialundervisning eller støtte i læsning, er dårligere læsere, når de testes i 15 års alderen.

Drenge, som aldrig har modtaget læsestøtte, scorer i gennemsnit 500 point på Pisas læseskala, mens drenge, der har modtaget læsestøtte på blot ét klassetrin, ligger på 443 point i snit - en forskel på 57 point. Hos pigerne er forskellen på 59 point - fra 527 til 468.

Forskellen svarer til, at elever, der har fået støtte, er halvandet klassetrin bagefter deres kammerater i færdighedsniveau. Desuden scorer de også lavere i matematik og naturfag.

Der kan ikke påvises en statistisk sikker sammenhæng mellem drengenes læsescore, og om de har modtaget specialundervisning på henholdsvis et, to, tre eller flere klassetrin. Forskellen er til gengæld signifikant hos pigerne.

Eleverne kommer fra svagere familier

De danske forskere har også set på, om eleverne med specialundervisning eller læsestøtte adskiller sig på andre punkter.

Ikke overraskende - skriver forskerne - er der blandt specialundervisningseleverne en overvægt af elever, som taler et andet sprog end dansk i hjemmet.

"Herudover kommer specialundervisningseleverne fra forholdsvis svagere familier målt på socioøkonomisk status, forældrenes stillingsniveau og tilgængeligheden af såvel uddannelsesresurser som kulturelle besiddelser i hjemmet", skriver de i rapporten.

Elevernes svar viser også, at specialundervisningseleverne kommer fra hjem med signifikant færre læseresurser, og at eleverne oplever markant mindre læselyst, ligesom der er mindre variation i det, de læser.

Forældrene læste mindre for børnene

Da analysen er beskrivende, kan forskerne ikke give et klart svar på, hvilke årsager der kan ligge bag disse resultater.

"Det er dog meget sandsynligt, at elever, som har det svært med læsning og derfor har modtaget ekstra støtte, også har svært ved at finde glæde ved læsning", konstaterer de.

Eleverne er også karakteriseret ved, at deres forældre læste sjældnere for dem, da de var små, end forældre til elever, som aldrig har modtaget ekstra støtte i skoletiden.