Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Elever og lærere advarer mod forligsbrud og testtvang

Danmarks Lærerforening opfordrer undervisningsminister Ulla Tørnæs til at stå fast på det brede forlig om folkeskolen frem for at tvinge sit ønske om obligatoriske nationale test igennem og bryde forliget.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
16. december 2004, kl. 15:12

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Venstre går da fuldstændig over gevind, hvis man er parat til at sætte enigheden omkring folkeskolen over styr på grund af kravet om tvungne test. Jeg håber bestemt, at Ulla Tørnæs fastholde sin hidtidige politik om brede forlig omkring folkeskolen, så skolen ikke bliver en partipolitisk kastebold. Det kan kun være valgkamp, hvis det er et ufravigeligt krav fra regeringspartiet", siger DLF-formand Anders Bondo Christensen, efter at ministerens partifælle Christian Lund Jepsen i dag har meldt ud, at nationale test er vigtigere end et forlig om folkeskolen.

Også organisationen Danske Skoleelever ser testudspillet som ren valgkamp:

"Min fornemmelse er, at ministeren har lavet en valgstrategisk kovending. Tidligere har hun ikke betonet behovet for tests i den grad, som hun gør nu. Jeg er bange for, at der er gået valgkamp i folkeskolen og jeg mener, at folkeskolen er for værdifuld til at ofre på det blokpolitiske alter", siger næstformand for eleverne, Katja Isa.

"Folkeskolen har brug for ansvarlige forligspolitikere og en ansvarlig minister, der forstår, at der ikke skal spilles valghasard med fremtidens råstof. Folkeskolen skal være det område, hvor politikerne søger kompromis og bred enighed ellers bliver folkeskolens kvalitet og indhold en rutsjetur mellem skiftende regeringers magtliderlighed. Det er ikke tilfældigt, at folkeskoleforlig i de sidste 100 år har været bredt funderet på Christiansborg. Det er absurd, at jeg som folkeskoleelev må råbe på politikernes og ministerens ansvarlighed".

Danmarks Lærerforening offentliggjorde i går en undersøgelse, som viser, at 88 procent af dansklærerne i de yngste klasser bruger test ofte:

"Vores undersøgelse understreger, at lærerne ligesom Danmarks Lærerforening ikke er modstandere af test. Det er et redskab, som lærerne gerne bruger efter behov i undervisningen overfor den enkelte elev. Men vi afviser at indføre test, som skal gennemføres efter Christiansborg-politikernes behov", siger DLF-formand Anders Bondo Christensen, som er helt enig i Socialdemokraternes forslag om mere evaluering i folkeskolen, men ikke i form af tvungne nationale test. Samme holdning har også Venstres Christian Lund Jepsen tidligere givet udtryk for, men efter offentliggørelsen af en Pisa-undersøgelse, hvor Danmark stadig ikke ligger højt, går han nu ind for tvungne test i skolen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Elever og lærere advarer mod forligsbrud og testtvang

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS