Seminarielektorerne Lars Søndergård, Karsten Hammer og Andreas Frehr har lavet en undersøgelse blandt eleverne på 32 skoler om den nuværende praksis for samfundsfag. Resultaterne viser, at eleverne godt kan lide samfundsfag, men det kniber med den grundlæggende viden.
"Man kan generelt tvivl på, om eleverne har tilstrækkeligt overblik over det samfund, de er på vej ud i for slet ikke at tale om den større verden, der omgiver Danmark", lyder det fra undersøgelsens forfattere.
Flere af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder er stort set fraværende både i elevernes erindring om undervisningen og målt ud fra de videns- og færdighedsspørgsmål, de har fået i undersøgelsen. Indvandrereleverne har i endnu større grad besvær med selv basale vidensspørgsmål, hvilket ifølge forfatterne tyder på, at de må have meget svært ved at orientere sig i den danske samfundsdebat.
Samtidig viser undersøgelsen, at tre fjerdedele kan lide faget samfundsfag. Eleverne vil gerne stemme, de har ganske stor tillid til det politiske system, og de synes, det er sjovt at diskutere politik. Men de vil ikke have lektier i faget, for så kommer det bare til at ligne alle de andre fag.
"Det er i sidste ende et politisk spørgsmål, hvad formålet med faget skal være, og hvad eleverne skal vide om det omgivende samfund, men der er de senere år fokuseret meget på deltagelse, sammenhængskraft og tillid til demokratiske institutioner, undertiden sammenfattet i begrebet demokratisk dannelse", mener seminarielektorerne.
Elever mangler grundlæggende viden om samfundsforhold
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.