"Do you speak English?" Sådan et spørgsmål vil et tre-årigt barn i den tysktalende del af Belgien muligvis kunne svare "yes" til. De får nemlig engelskundervisning, fra de er tre år gamle. Det viser en ny rapport fra Europa-kommissionens "Key Data on Teaching Languages at School in Europe 2012", der er udarbejdet af Eurydice og Eurostat.
Rapporten fastslår, at størstedelen af de europæiske lande gennem de sidste 15 år har introduceret fremmedsprogsundervisning tidligere end hidtil. I dag begynder de fleste elever at lære et fremmedsprog, når de mellem seks og ni år gamle.
"Regeringen er berøringsangst over for fremmedsprog"
Sproglærerforeningen: En positiv udvikling Hos Sproglærerforeningen er de positive over for den udvikling, rapporten viser. "Det kan underbygge vores anbefaling om, at elever starter med at få engelsk allerede fra første klasse", siger Ingrid Stuart, formand for Sproglærerforeningen.
Hvor den obligatoriske engelskundervisning i Danmark starter i tredje klasse, så forholder det sig eksempelvis anderledes i Norge. Her starter børnene med engelsk i første klasse. Rapporten bekræfter samtidig, at engelsk er det mest udbredte fremmedsprog i næsten alle europæiske lande. Siden 2005 er denne tendens blevet større, og sprogundervisning i fransk, spansk og tysk følger langt efter.
Rapporten fra EU-kommissionen bliver udarbejdet hvert 3.-.4. år og giver et omfattende billede af sprogundervisning i de 32 deltagende lande.
Elever i Europa lærer fremmedsprog tidligere
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.