Den internationale matematik- og naturfagsundersøgelse Timss har spurgt eleverne om, hvor positiv holdning de har til fagene, og på den liste placerer Danmark sig næstnederst kun overgået af Taiwan.
"Det er helt ekstremt så lidt positive, de danske elever er over for fagene. Men jeg er overrasket over, at undersøgelsen viser, at på trods af elevernes mindre positive holdning, så har det ingen indflydelse på deres faglige niveau", siger professor Peter Allerup fra DPU, der har haft ansvaret for den danske del af undersøgelsen.
Alligevel tegner undersøgelsen et billede af elever, der trives i skolen, da de danske 4.klasse elever ligger nummer fire på listen over selvtillid i matematik og nummer ti i naturfag.
Peter Allerup er især begejstret for, at pigerne stort set har halet ind på drengene, så der ikke er væsentlige forskelle på deres præstationer. I 1995 deltog Danmark sidste gang i undersøgelsen, og dengang var Danmark et af de lande, der havde størst kønsforskelle i præstationerne i naturfag.
Den nye undersøgelse viser også, at Danmark har flere elever over den internationalt fastsatte grænse for "god præstation" og færre elever under den internationalt fastsatte grænse for "dårlig præstation".
DPU har stået for undersøgelsen, og de vil nu tage rundt på skolerne og fortælle, hvordan resultaterne kan anvendes i den daglige undervisning.
"Undersøgelsen skal bruges pædagogisk på skolerne, så vi kan demonstrere, hvad der virker, og hvad der ikke virker", siger dekan på DPU Lars Qvortrup.
Elever høster gode resultater trods manglende interesse
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.