Elever fra specialundervisning kommer videre i uddannelsessystemet

Anvendt Kommunalforskning, AKF, indledte i efteråret 2005 en undersøgelse af, hvordan det går specialundervisningselever, der har modtaget specialundervisning det meste af deres skolegang. Der medvirker 128 unge fra 25 skoler i undersøgelsen, og de følges i op til tre år efter, at de har forladt skolen.

Alle, på nær én elev, er kommet videre i uddannelse eller arbejdspraktik. Langt de fleste er fortsat til en specialskole af en eller anden art. Det er oftest efterskoler eller højskoler for unge med indlæringsvanskeligheder samt produktionsskoler. Enkelte kommer på handelsskole eller teknisk skole og enkelte kommer i arbejdspraktik med støtte.

De unge er glade for det, de er begyndt på, og føler sig godt støttet af de voksne omkring sig. Samtidig har det givet dem et frisk pust at få lov at starte 'forfra' et helt nyt sted med mulighed for at kaste betegnelsen 'specialklasseelev' fra sig samtidig med, at de får mod på at skabe en ny identitet.

De elever, der er forsat på en efterskole, hvilket gælder de fleste, satser på at slutte 9. klasse af med afgangsprøve.

De fleste har været glade for at gå i specialklasse

Stort set alle de unge har været meget glade for at gå i specialklasse eller specialskole i folkeskolen. De føler, at de har fået en god støtte fra deres lærere, og at de har haft nogle gode venner i skolen.

Før de begyndte i specialundervisnings - typisk i 5. til 7. klasse, var der flere, som ikke havde været helt glade for at gå i skole. I den almindelige klasse oplevede de gentagne faglige fallitter og kraftig mobning fra andre elever. Det var derfor en lettelse for dem at komme i en specialklasse, som bestod af en lille gruppe elever, hvor det faglige niveau ikke lå over deres eget, og hvor der ingen mobning var.

Der er også eksempler på unge, som følte, at det var forbundet med en vis stigmatisering at gå i specialklasse og unge, der følte, at der var blevet stillet for få og små krav i specialklassen, og at de derfor lærte for lidt. En oplevelse, der blev forstærket af, at nogle sad med bøger fra 1 til 4. klasse. Det oplevede de som ydmygende, når de selv gik i 9. eller 10. klasse.

Stort behov for kvalificeret faglig supervision

Flere unge mener, at de lærte for lidt i folkeskolen, fordi der blev stillet for få faglige krav til dem.

Det er karakteristisk, at eleverne og deres forældre primært fokuserer på det faglige udbytte af undervisningen, mens lærerne også i høj grad vægter udviklingen af de unges sociale og praktiske færdigheder.

Undersøgelsen viser, at der er stor variation i elevgruppen. Tilbudene om specialundervisning er målrettet børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Alligevel henvises der i stigende omfang elever med specifikke psykiatriske diagnoser og med svære socio-emotionelle problemer, som lærerne ikke altid føler sig rustede til at undervise.

"Det kræver et stort overblik og meget erfaring at tilgodese alle elever og sikre, at de bliver udfordret fagligt optimalt i specialundervisningen, ligesom man skal tilpasse undervisningen til de enkelte elever, fordi elevgruppen fagligt set er meget forskellig", siger docent Jill Mehlbye fra AKF, der står bag undersøgelsen.

Der er desuden et stort behov for kvalificeret faglig supervision.

"Flere skoler gør opmærksom på, at de ikke modtager tilstrækkelig - og måske slet ingen - faglig supervision. Det er også svært at skaffe kvalificerede, uddannede lærere til specialundervisningen. Her er der behov for en særlig indsats", vurderer Jill Mehlbye.

Knap 21.000 elever modtager specialundervisning i specialskoler, i specialklasser eller som en del af den almindelige klasseundervisning, og tallet er stigende.

Læs mere om undersøgelsen 'Specialundervisningselevers skolegang og tiden efter' via linket til højre.