Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Elever: Forskere er halvgamle mænd

254 børn har deltaget i Dansk Naturvidenskabsfestivals konkurrence og tegnet en forsker. Tre ud fire tegninger viser forskeren som en mand. I aften får vinderne overrakt præmier i den naturvidenskabelige landsby på Rådhuspladsen i København.

Malene Romme-Mølby
Start debatten
28. september 2007, kl. 17:08

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

En mand med gult strithår og en sprøjte i hånden. Sådan forestiller 11-årige Nicklas sig, at en shampooforsker ser ud. I aften får Nicklas førstepræmien på 5.000 kroner for det bud.

Dansk Naturvidenskabsfestival

"Shampoo-forskeren er cool. Hans frisure er nørdet, men på en sej måde. Og så forsker han i noget, vi alle bruger i hverdagen", lyder juryens vurdering. Det gennemgående træk i tegningerne var en Einstein-lignende mand med hvid kittel på, og kun 21 procent af eleverne har tegnet en ung forsker.

"Vi tror, det hænger sammen med, at børnene primært har deres billede af en forsker fra underholdningsbranchen. Vi mener derfor, at det er meget vigtigt, at børnene undervejs i deres skolegang får lejlighed til at møde en rigtig forsker af kød og blod. Derved får de aflivet deres fordomme", siger Mikkel Bohm, direktør for Dansk Videnskabsformidling.

Masseeksperimenter og klimajagt

For sjette gang har uge 39 stået i videnskabens tegn over hele landet. Der har blandt andet været et storstilet masseeksperiment, hvor 14.000 elever fra 700 skoleklasser har undersøgt drikkevandet på deres skoler. Festivalen har i år haft særlig fokus på klima. Derfor har den samarbejdet med Miljøstyrelsen om debatmøder på landets skoler og en sms-baseret klimajagt, hvor elever skal redde klimaet. Rådhuspladsen i København har været omdannet til en videnskabelig landsby med forskere og studerende, som 2400 elever har besøgt.

"Efterspørgslen på disse arrangementer er meget stor, og vi har afvist mange i denne uge. Det er rigtig godt, at forskere prioriterer formidling til skoler, men vi kan sagtens bruge endnu flere", siger Mikkel Bohm

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Elever: Forskere er halvgamle mænd

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS