I tider med bindende trinmål og fokus på faglighed kan det være uhyre vigtigt at nuancere og problematisere, hvordan fagligheden styrkes, og hvordan elever bliver socialt kompetente og ansvarlige demokratiske medborgere. I dette tidsskrift føres læseren gennem tolv artikler ind i, hvordan undervisningen kan være mere end bøger og foregå andre steder end i klasseværelset.
At elever er mere end hoveder, eller at elever lærer på forskellige måder, er et budskab, der fylder meget i tidens pædagogiske debat, og som heldigvis også er skrevet i forligsteksten til den nyligt opdaterede folkeskolelov. Men som altid er det den enkelte lærer og det enkelte team, der står tilbage med »hvordanet«.
Gennem korte og interessante artikler kommer hæftet godt rundt om mulighederne i en velvalgt vekselvirkning mellem forskervinklen på elevernes udbytte af læring i skoven og forskellige læreres spændende og konkrete ideer til, hvordan der kan arbejdes målrettet med at få kroppen og naturen med i undervisningen også når det gælder dansk og matematik.
Elever er mere end hoveder
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.