Elever, der får modersmålsundervisning, klarer sig bedre i skolen

De elever, der har fået modersmålsundervisning, får i gennemsnit de højeste afgangskarakterer, 220 såkaldte meritvärde-point. Det gælder helt generelt for gruppen, der har taget imod tilbudet om modersmålsundervisning, men ikke har fået undervisning i svensk som andetsprog uanset familiebaggrund, køn og oprindelsesland. Elever med svensk baggrund i snit har fået 208 point, og udenlandske elever der har haft svensk som andetsprog har i gennemsnit fået 180 point. Elever, der har fået både svensk som andetsprog og modersmålsundervisning - og det gælder to tredjedele af indvandrer-eleverne og halvdelen af andengenerationseleverne - har en gennemsnitsværdi på 190 point.

Rapportens forfattere vurderer, at eftersom modersmålsundervisningen er et tilbud om ekstra undervisning efter skoletid, kan en del af forklaringen på de højere karakterer være, at disse børn har en højere studiemotivation. Men de tror ikke på, at motivationen som eneste faktor skulle kunne resultere i så meget højere karakterer i 16 forskellige fag sammenlignet med elever, der ikke har fået modersmålsundervisningen. Derimod vurderer de, at elevernes og forældrenes motivation kan forstærke den positive effekt af gode kundskaber på modersmålet på elevernes evne til at lære andre sprog og fag.

Tilsyneladende er det især andengenerationsindvandrerne, der profiterer af modersmålsundervisningen. Og det passer fint ud fra et sprogforskningmæssigt synspunkt, hedder det i rapporten. Dels har både tidligere svenske og amerikanske undersøgelser vist tilsvarende resultater, dels kan man forestille sig, at andengenerationsindvandrede elever har en svagere forankring i deres modersmål end elever født i udlandet, så undervisningen kommer til at spille en større rolle.

Også for elever, som ikke normalt ikke regnes for at have udenlandsk baggrund, nemlig børn, der har en mor eller far fra et andet land, viser tallene en positiv karaktereffekt af at deltage i modersmålsundervisningen.

Fordi tallene dels viser en mulig positiv effekt på elevernes skolegang i det hele taget, og samtidig viser, at modersmålsundervisningen foregår meget isoleret fra skolens øvrige fag, så anbefaler forfatterne, at modersmålsundervisningen styrkes som en del af grundskolen.

Kun børn fra EU og Norden har krav på modersmålsundervisning

Kun 5.000 af Danmarks cirka 70.000 tosprogede skoleelever modtager i dag modersmålsundervisning. Siden 2002 har kommunerne kun haft pligt til at tilbyde modersmålsundervisning til børn, der stammer fra EU, Norge, Island, Liechtenstein, Færøerne og Grønland.

Lovgivningen er diskriminerende, mener Bergthóra S. Kristjánsdóttir, der forsker i undervisning af tosprogede elever på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Den

gør forskel på børn, der stammer fra Europa, og børn, som kommer fra resten af verden, siger hun.

Hun og forskerkollegaen Lene Timm hævder, at diskriminationen i lovgivningen smitter af på hele skoleverdenen. Resultatet er, at de tosprogede elever

behandles som sorte, mens resten er hvide, siger de. Det kan man læse meget mere om i det nummer af månedsmagasinet Undervisere, som offentliggøres på nettet i eftermiddag og udkommer til medlemmerne af Danmarks Lærerforening på fredag.