Formand for Børnerådet Per Larsen er stolt af, at de unge vælger at handle - primært ved at tale med den det går ud over, når de oplever digital mobning.
"Selv om mange unge ikke blot ser passivt til, når de oplever mobning, vil jeg gerne slå fast med syvtommersøm, at digital mobning - ligesom skolegårdsmobning - er skolernes og forældrenes ansvar at håndtere. Derfor giver en undersøgelse som denne også anledning til at kigge kritisk på indsatsen mod mobning", siger Per Larsen i en pressemeddelelse og uddyber:
"Børn har ret til en skoledag uden mobning. Men i dag er kravene til og sanktionsmulighederne over for skolerne simpelthen for vage".
Nyt website til lærere og elever om mobning
DLF: Lærerne skal diskutere digital mobning med elever
Danmarks Lærerforening har været med til at sætte fokus på digital mobning, da de sammen med Børnerådet sidste år udsendte en pjece om emnet, det fortæller formand for Skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF Bjørn Hansen. Han glæder sig over, at det ser ud til, at unge handler på digital mobning.
"Der er ingen tvivl om, at der er kommet mere opmærksomhed på, at det er noget, vi lærere skal diskutere med eleverne. Vi skal være med til at skabe en digital dannelse", siger Bjørn Hansen.
Han mener dialog er vejen frem.
"Man skal sætte fokus på det i klassen og diskutere det i fællesskabet både som forebyggelse, og hvis man har oplevet det, og ved hvem det der har gjort det. Og så skal læreren naturligvis forholde forældrene situationen som deres barn har sat andre børn i ved at mobbe. Det er de 'sanktionsmuligheder', jeg tror vil virke. Dialogen om det er utrolig vigtig", lyder det fra Bjørn Hansen.
Straf hører ikke hjemme i antimobbeplanen
Elever vil vide mere
Formand for Danske Skoleelever Silke J. Fogelberg er positivt overrasket over, at så mange elever i 7. klasse faktisk reagerer, når de oplever digital mobning.
"Digital mobning har bredt sig rigtig meget. Der er meget fokus på det. Det er vigtigt, at der bliver taget hånd om det i skolen. Både ved at invitere nogle udefra, men også ved at lærerne snakker med eleverne om, hvad man lægger ud, og hvordan man gør det? Elever mangler viden om, hvordan man gebærder sig på nettet", siger Silke J. Fogelberg.
Undersøgelsen viser, at næsten hver femte vil vide mere om god stil på nettet. Næsten halvdelen af eleverne vl gerne vide mere om, hvem der må bruge deres billeder, og 45 procent vil vide mere om, hvem der har adgang til deres personlige oplysninger fra sociale medier.
Elever agerer mod digital mobning
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.