- en bog med værktøjer
Af Barbara Diklev
15 sider, 25 kroner
Forlaget Diklev, telefon 9856 9393
Eleverne ønsker ved mange elevrådsmøder en masse, som bestyrelsen ikke kan skaffe dem. De får afslag, men ikke megen vejledning i, hvad de så skal gøre, blandt andet fordi bestyrelsen ikke kan kommandere lærerne til at arbejde med, hvordan man påvirker det kommunale budget.
Dette hæfte giver eleverne en håndsrækning til at organisere sig omkring et ønske, der rækker ud over, hvad skolen selv kan foranstalte, som for eksempel bedre cykelstier.
Bogen beskriver, hvad man skal gøre sig klart, hvordan man skal dele sig op, hvordan man skal henvende sig, hvordan man sikrer sig, at baglandet er med, og så videre. Stort arbejde, men ikke umuligt. Man kan ikke bare fjotte et krav af sted på e-mail og så håbe, at byrådet får nys om det. Demokratisk arbejde tager tid.
Hæftet er skrevet, så 5. klasse kan forstå det, men ideerne kan bruges af alle klasser, ligesom lærerne kan få gode ideer til at organisere projekter.
Annette Westrup
Elevdemokrati, Samfundsfag
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.