"Jeg har fået at vide, at flere elever, der går ind for at bevare Christiania er blevet sendt hjem for at skifte Christiania-trøjen ud med en trøje uden budskaber. Det mener jeg er i strid med grundloven", siger Alexander Petersen, der delte løbesedler ud i Kolding, før han selv skulle passe sin skole i Esbjerg.
Mange Kolding-elever kom hen til ham på vej til skole for at få løbesedler:
"Det er mit indtryk, at de fleste elever er imod dresscode, men selvom de er en majoritet på skolen, så er de jo en minoritet i skolebestyrelsen", konstaterer Alexander Petersen.
Elevrådet på Bramdrup Skole er splittet i spørgsmålet om regler for elevernes påklædning, og derfor valgte den ene elev i skolebestyrelsen at stemme for, og den anden stemte imod.
"Bramdrup Skole er gået over stregen. Det kan aldrig blive skolebestyrelsens opgave at fastsætte reglementer for påklædning - det må være 100 procent op til den enkelte elev og dennes forældre", siger landsformanden for skoleeleverne, som oplever, at en tendens rundt om i landet til, at skolerne blander sig i elevernes tøjvalg.
Elev-protest mod tøjregler
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.