Elev med behov for støtte venter stadig på afgørelse fra klagenævnet

Tre år i træk har Københavns Kommune konsekvent skåret i antallet af støttetimer til drengen, der går i 8. klasse. To gange har klagenævnet sat det op igen før sommerferien, men det nåede nævnet ikke i år.

Da drengens far, Finn Jørgensen, rykkede for svar i august, fik han at vide, at der kunne gå op til to måneder, før klagen var behandlet. Nu har han fået stillet i udsigt, at der kan gå yderligere et par måneder.

"Jeg var ved at ryge ned af stolen, for så er vi fremme ved jul, og halvdelen af skoleåret er gået. Det er skandaløst. Det ligger i et klagenævns natur, at en klage skal afgøres hurtigt. Her handler det om børn, så meget går tabt", siger Finn Jørgensen.

Antallet af klager vokser

En stigning i antallet af klager er skyld i forsinkelsen, forklarede kontorchef Jacob Hess fra Skolestyrelsens kontor for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling til specialpaedagogik.dk i august. Den forklaring trækker han frem igen.

"Klagenævnet har oplevet en stigning i antallet af klager i forhold til sidste år. Den 30. september havde klagenævnet modtaget 490 sager mod 384 sager i hele 2007", siger Jacob Hess.

Han kan ikke kommentere den konkrete sag, men oplyser, at klagenævnet lægger vægt på, at sagerne både bliver behandlet grundigt og så hurtigt som muligt.

"I år har vi indtil nu afsluttet behandlingen af næsten det samme antal sager som hele sidste år. Der er allerede tilført yderligere resurser til klagenævnets sekretariat, og vi er ved at ansætte yderligere medarbejdere. Men det kan ikke undgås, at sagsbehandlingstiden i en periode bliver noget længere end sædvanligt. For tiden tager det fire til fem måneder fra klagen sendes til klagenævnet, og til forældrene modtager en endelig afgørelse", siger Jacob Hess.

Skødesløshed eller kalkuleret kynisme

Det svar giver Finn Jørgensen ikke meget for. Det er længe siden, han klagede.

"Enten hersker der skødesløshed i administrationen, eller også er der tale om kalkuleret kynisme. Klagenævnet er underlagt Undervisningsministeriet, så der ligger ansvaret. Nævnet fastlægger jo ikke selv sit budget", siger Finn Jørgensen.

Han har tidligere tænkt på at kontakte undervisningsminister Bertel Haarder (V), og det overvejer han igen.

"Den måde, ministeren driver klagenævnet på, kræver en forklaring. I andre sammenhænge får man automatisk medhold, hvis man ikke får svar inden for en vis periode. Det burde også gælde her. Psykologen og skolen har indstillet min søn til støtte i ti timer om ugen, men kommunen har helt pr. automatik sat det ned til syv timer. Vi kan have nok så meget medhold i loven, men det nytter ikke, hvis politikerne bare lader stå til", siger Finn Jørgensen, der af hensyn til sin søn ikke ønsker skolens navn frem.

Haarder håber på bedre adfærd

Elever skal have den specialundervisning, de har krav på, erkender Bertel Haarder. Og hvis kommunerne ikke overholder loven, bliver det en sag for ministeren.

"Jeg håber, at den praksis, som udvikler sig i klagemyndighederne, fører til en bedre adfærd. Vi har jo haft en kommunalreform, og det er på mange måder en succes, men det kan heller ikke afvises, at man nogle steder står over for nye opgaver. Så prøver man sig frem, så er der nogen, der klager, og så udvikler der sig forhåbentlig en mere rimelig praksis", siger Bertel Haarder i et interview med dagbladet Information.

Han understreger, at elever ikke har krav på en ganske bestemt behandling, men bare på, at der sættes ind over for det konstaterede problem. Ellers kan man klage.

"Jeg følger udviklingen med meget stor interesse og en vis indlevelse. Jeg er også selv far til et handicappet barn. Så jeg kender det enorme forældre-engagement, der er, og har stor sympati for mange af organisationerne på området", siger han til avisen.