Elektriske kys

Rav kommer fra harpiks. Harpiks kommer fra havet', siger en lyshåret pige. Hun går i 3. klasse på Viborg Privat- og Realskole, der besøgte Elmuseet i Tange sydøst for Viborg samtidig med Folkeskolen. Museet er et nedlagt vandkraftværk bygget i 1921 ved den kunstige Tange Sø.

Henrik Pedersen, ansvarlig for skoletjenesten, er ved at forklare, hvordan en græker for 2.000 år siden opdagede elektriciteten ved at gnide på en klump rav med et skind og placere ravklumpen over nogle dun.

'Hvad tror I, der skete', spørger Henrik Pedersen.

To drenge er ivrige for at svare.

'Fugledunene forsvandt væk', lyder det første bud.

'Var det ikke fordi, man nærmest kunne se, at der var gnister', spørger den anden. Henrik Pedersen får ledt børnene på sporet ved at henvise til en ballon, der bliver gnedet mod hår. Pludselig kan hele klassen svare.

Henrik Pedersen hiver en elektrisermaskine frem. Han drejer på håndtaget, og maskinen slår med et brag blå gnister mellem to metalstænger. Børnene på forreste række springer forskrækkede op. Pludselig tæller Henrik Pedersen, hvor mange drenge og piger der er i klassen.

'I er en god kysseklasse. Der er cirka lige mange af hvert køn', konstaterer han med et smil. Så fortæller han om en 250 år gammel fransk selskabsleg, der heddder 'Det elektriske kys'. De gamle franskmænd placerede en kvinde på en skammel, ladede hende op med en elektrisermaskine og tilkaldte derefter hendes mand. Når de to nu forsøgte at kysse hinanden, sprang en gnist, der påførte dem begge stor smerte.

Efter at have hørt om en forsker, der gav døde frøer elektrochok, får børnene udleveret nogle kasser med ledninger, krokodillenæb, kontakter og andre redskaber til at lege med el. Der er to børn om hver kasse.

Bagefter får de udleveret batterier. De mærker på dem, først med fingeren og bagefter med tungen. Børnene kan mærke en svag summen i tungen. Henrik Pedersen beder børnene om at slikke på en finger og derefter mærke efter, om det gør en forskel. Børnene kan ikke mærke noget.

'Jeg kan kun mærke vandet, og at jeg presser', siger en dreng.

Så laver børnene et elektrisk kredsløb med en kontakt og en lille 'summer'. Da børnene tænder, lyder det som en mellemting mellem en sækkepibe og en rundsav. En pige får andre associationer.

'Se det er en barbermaskine', siger hun og kører summeren op og ned ad hagen. Det skaber hurtigt en trend, og på få sekunder imiterer størstedelen af eleverne deres fædre, der står foran spejlet. Da barberingen er overstået, er undervisningen slut.

Har brug for selvtillid

Inden børnene bliver sluppet løs i museets laboratorium, forklarer Henrik Pedersen, hvilke ting de kan afprøve. Der er blandt andet en elektrisk kugle, kondicykler, der producerer energi, og en miniaturemodel af det elektriske kys.

En dreng sætter sig straks på en kondicykel, der producerer strøm til at varme en kop te.

'Den står på 27 grader, men jeg stopper først, når den er oppe på 100', siger han med forventning i stemmen.

Fem minutter senere er temperaturen steget til 29 grader. En dreng står og kigger imponeret.

'Magnus, er du vant til at cykle? Du har cyklet i rigtig lang tid allerede. Skal du egentlig drikke teen bagefter?' spørger han.

Magnus, der sidder på cyklen, peger på koppen, der står inde i en glasmontre, og forklarer forpustet, at det ikke skal drikkes.

I et lille sidelokale står tre piger og to drenge ved en glaskugle. Når de lægger hånden på kuglen, tiltrækker varmen de elektriske blå lyn inde i kuglen. Børnene leger, at kuglen er magisk.

'Ongo, bongo, bongo, pisselipuf skumbananer torskeguf', lyder trylleformularen i kor. Da en dreng går forbi, råber en af pigerne.

'Kom herover. Vi skal lige bruge din selvtillid', hvilket straks får drengen til at gå over til de andre og lægge hånden på kuglen.

I den anden ende af lokalet står to dukker inde i en glasmontre. Deres eneste opgave er at give hinanden det elektriske kys. Tre drenge står og kigger på indretningen. Tøvende begynder den ene at dreje på håndtaget, der oplader den ene dukke med strøm.

'Pas på, det er det elektriske kys', advarer en af de andre. Drengen er ligeglad og drejer hurtigere og hurtigere, indtil der står gnister mellem dukkerne. Forskrækkelsen får både ham og de to andre til at hoppe tilbage.

Magnus sidder stadig på kondicyklen. Han sveder og er helt rød i hovedet. Da han kun er nået op på 32 grader, indser han, at det er umuligt at nå målet. Få minutter senere må han endda konstatere, at klassen skal ud i kulden igen. På vej ned ad trappen får en pige øje på en udstoppet laks, der er fanget uden for værket.

'Orv, kan de ikke bide?' spørger hun.

'En gedde kan nok bide hårdere', forklarer en anden, mens klassen strømmer ud ad døren.

Lang forberedelse

Eleverne har siden efterårsferien beskæftiget sig med el. De har lavet forsøg på skolen, men besøget på Elmuseet sætter undervisningen i perspektiv.

'Undervisningen bliver sat ind i en sammenhæng. Det får eleverne til at forbinde det, de laver på skolen, med omverdenen', siger Karina Madsen, der underviser klassen i natur/teknik.

Samtidig ser hun det som en fordel, at eleverne kommer ud af de vante rammer og ind i et nyt miljø, hvor undervisningen foregår anderledes end normalt.

'Det er vigtigt, at der både er en forklarende og en eksperimenterende del. Det er vidt forskelligt, hvad børnene har fået noget ud af. Nogle løb nærmest fra den ene ting til den anden, mens andre satte sig mere ind i tingene. Der var for eksempel en, der sad på en kondicykel hele tiden', siger Karina Madsen.