Eksperter foreslår ensartet behandling af børn med ADHD

Selskabet har brugt to år på at udarbejde et såkaldt referenceprogram for udredning og behandling af børn og unge med ADHD. Her kortlægger selskabet både danske og udenlandske videnskabelige forskningsresultater og klinisk erfaring. Baggrunden er, at diagnostik, udredning og behandling af ADHD har udviklet sig betydeligt i de seneste år, blandt andet er der kommet flere typer medicin til.

"Den store informationsmængde om ADHD har givet behov for en systematisk gennemgang af den eksisterende evidens med henblik på at fastlægge et ensartet program for diagnostik, udredning og

behandling af ADHD hos børn og unge i Danmark", skriver professor, dr. med. Per Hove Thomsen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter under Aarhus Universitetshospital i referenceprogrammets forord.

Per Hove Thomsen har siddet som formand for ekspertgruppen og fortsætter:

"Implementeringen af et sådant program forudsætter en veldefineret organisation og fordeling af opgaverne og et samarbejde mellem primærsektor, pædiatrien, børne- og ungdomspsykiatrien, PPR, skoler og socialforvaltninger".

Lærere sidder i en nøglefunktion

ADHD optræder hos tre til fem procent af børn og to til fire procent af voksne. Men ikke alle børn med mistanke om ADHD henvises til udredning og behandling. Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark ser p.t. cirka 0,8 procent af alle børn fra 0 til 18 år.

For at sikre en tidlig, korrekt diagnose stiller Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab en lang række anbefalinger. En af dem handler om, at lærere, pædagoger og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i samarbejde med egen læge er en nøglefunktion i forbindelse med identifikation, primær udredning og henvisning af børn og unge med kernesymptomer på ADHD.

"Med det nye program kan vi brede kendskabet længere ud på skoler og hos praktiserende læger og dermed få fat i flere børn", siger Per Hove Thomsen til Jyllands-Posten.

Medicinen kommer til at så meget alene

For mange børn med ADHD er medicin svaret, påpeger Per Hove Thomsen.

"Vi ved, at medicin har god effekt. I tilfælde, hvor barnet også har sociale og familiemæssige problemer, er det absolut at anbefale, at medicinen suppleres med social og pædagogisk støtte", siger professoren.

I ADHD-foreningen ser direktør Anne Worning frem til, at flere kan få en diagnose og behandling med medicin.

"Men der er også en skævvridning i det, fordi det er lægerne og behandlingssystemet, som sætter dagsordenen. Medicinen kommer til at stå for meget alene, fordi der ikke er krav til kommunerne om at diske op med sociale og pædagogiske tilbud til disse børn", siger hun til avisen.