Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Eksperter: Flersprogethed ses ikke som en værdi i sig selv

Mens man i EU taler om tresprogethed som en værdi, ser man i Danmark kun på, om tosprogede børns modersmål kan eller ikke kan styrke deres læsning på dansk, siger to eksperter, som mener, at man burde satse på kvalitet i modersmålsundervisningen.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
30. marts 2006, kl. 15:33

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut AKF har ikke kunnet se nogen statistisk sammenhæng mellem, hvilke tosprogede børn i København, der har fået modersmålsundervisning og hvilke, der klarer sig godt i den københavnske Pisa-undersøgelse. På den baggrund er der nu flertal i Borgerrepræsentationen for at stoppe det gratis tilbud om modersmålsundervisning. Men AKF-forskerne har gjort det klart, at statistikken ikke reelt viser, hvilken effekt undervisningen har haft på det enkelte barns læring, ligesom den intet viser om børnenes tyrkisk- eller arabisk-kundskaber.

"Så den statistik vælter ikke den viden, vi har fra udlandet om effekten af modersmålet som læringsredskab", siger professor på DPU Anne Holmen.

Hun er bange for, at en afskaffelse af modersmålsundervisning til fordel for endnu mere kompenserende danskundervisning til de tosprogede, vil få social slagside:

"Vi ved fra international forskning, at der skal sættes ind i selve kerneydelsen som en form for undervisningsdifferientiering, at de tosprogede børn har brug for særlig støtte for fx faglig læsning", siger Anne Holmen og ærgrer sig over, at også København nu stopper modersmålsundervisningen i stedet for at udvikle den på samme måde, som kommunen i de senere år har sat mange penge af til kvalitetsudvikling af skolen i øvrigt.

Også Bergthora S. Kristjánsdóttir, konsulent i videnscentret for tosprogethed UC2, kritiserer brugen af Pisa-statistikken som argument for at droppe modersmålet:

"Man kunne jo ikke finde på at lave en tilsvarende statistik for at se, om undervisningen i engelsk gavner læsning på dansk", siger hun.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Eksperter: Flersprogethed ses ikke som en værdi i sig selv

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS