Ekspert: Kost- og motionskampagner skal rettes mod bestemte grupper

"Undersøgelser viser, at der er forskel på , hvor motiverede folk med forskellig uddannelseslængde er for at gå igang med ændringer af deres sundhedsvaner. Hvis man ser på dem, der ikke allerede er fysisk aktive, så er det ofte sådan, at dem med lang uddannelse er motiverede for at komme igang - de skal sikkert blot have det sidste skub eller måske nogle bedre fysiske rammer for at ændre deres vaner og blive mere fysisk aktive. Til gengæld er der mange med kortere uddannelse, der ikke umiddelbart er særlig motiverede for at blive mere aktive. Dem skal man så gå til på en anden måde, hvis man ønsker at påvirke dem. På samme måde kan man se, at der er forskel på, hvilke kostvaner forskellige grupper i befolkningen har," siger Tine Curtis.

Hun er Forskningsleder på Statens Institut for Folkesundhed og leder af KRAM-undersøgelsen, der er en omfattende undersøgelse af danskernes sundhed set i relation til kost, rygning, alkohol og motion.

"Vi er stadig i gang med dataindsamlingen i KRAM-undersøgelsen. Derfor kan vi ikke sige noget sikkert om, hvordan det samlede resultat bliver, men de foreløbige tal bekræfter det, vi ved fra brede nationale undersøgelser: Motion og kostvaner hænger sammen med sociale faktorer", siger forskningslederen.

Flere motionerer

Udviklingen i fysisk aktivitet i fritiden er siden 1987 blevet tjekket i de nationale Sundheds- og Sygelighedsundersøgelser. De viser, at antallet af danskere, der er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden er steget fra 21 pct. i 1987 til 27 pct. i 2005.

Men der er flere blandt de højtuddannede, der er hoppet på motionsvognen. Det er også de højtuddannede, der er mest motiverede for at gå i gang med motion, viser de foreløbige resultater fra KRAM-undersøgelsen.

"De første resultater tyder på, at der også er forskellige årsager til at dyrke motion. Mens højtuddannede gør det for at koble af og for bevidst at få motion, svarer folk med kortere uddannelse oftere, at de dyrker motion eller træner for at være sammen med andre."

KRAM-undersøgelsen går meget detaljeret frem med hensyn til kost. Selvom det er for tidligt at komme med præcise tal, forudsiger Tine Curtis, at undersøgelsen kommer til at vise, at kostvaner og parathed til at ændre dem hænger sammen med sociale forhold.

"Hvis man skal køre en kostkampagne er det vigtigt at vide, hvilken kost folk indtager og hvor motiverede de er for at modtage de gode råd. Hvis kampagnen handler om at komme mindre smør på brødet, er det vigtigt at vide, at mange højtuddannede for længst har droppet smørkniven", siger Tine Curtis.

På konference 'Idræt, sundhed og sociale faktorer' arrangeret af Idrættens Analyseinstitut vil Tine Curtis i slutningen af februar fremlægge flere oplysninger om KRAM-undersøgelsen. De endelige resultater vil først foreligge i begyndelsen af 2009.